Nyheder
Kvinder, som lider af fibromyalgi, begår hyppigere selvmord, viser dansk forskning.
Velkommen
Fleksjobdebat under lavmålet
Danmark skal have en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Der er fra politisk side kraftigt fokus på begge ordninger – og især fleksjobordningen udsættes for et sandt bombardement af usaglige udtalelser og grafikker.
Der hetzes i medierne mod en udvalgt befolkningsgruppe. En gruppe, som uforvarende er kommet i medierne og ministerens søgelys – fordi de på legal vis af deres kommune er bevilliget enten førtidspension eller fleksjob. Der hetzes mod en gruppe i Danmark, som er syge, har været udsat for en ulykke eller har et handicap. Dette gør sig især gældende for fleksjobberne på det sidste.
Hvorfor skal vi udsættes for disse angreb, som om vi er kriminelle? Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard og formanden for Kommunernes Landsforenings Arbejdsmarkedsudvalg, Erik Nielsen citeres for udtalelser om, at fleksjobbere udnytter systemet i samarbejde med arbejdsgiver. Kommunernes store overbrug skyldes fleksjobberne osv. Man får et billede på nethinden af obskure folk, der sidder i natlampens skær og konspirerer mod de offentlige midler. Fleksjobbere tør nu ikke stå ved, at de er fleksjobbere. Ligesom ordet førtidspensionist efterhånden er blevet et skældsord.
Så vi ser frem til, at medierne og politikerne nuancerer debatten. Vi er dog andet end blot nogle tal, som fremgår af nogle udvalgte statistikker, som der tolkes og analyseres på efter for godt befindende. Der offentliggøres usaglige påstande, som ingen tilsyneladende har politisk mod, interesse eller lyst til at nuancere og debattere, eller spørge grundigere ind til.
Dansk Fibromyalgi-Forening ser frem til at høre fra jer, som indførte fleksjob og førtidspensionen, ligesom vi ser frem til at høre fra journalister, som ønsker at grave dybere. Kære socialt bevidste politikere, kom nu på banen, skab en saglig debat. Lad os høre fagbevægelsens stemme om deres medlemmers vilkår. Mange fleksjobbere er dog medlem af en fagforening. Vi ønsker at høre fra personer, som redeligt og sagligt vil debattere førtidspension og fleksjobordningen. Selvom vi bl.a. lever af overførselsindkomster, er vi dog stadigvæk borgere i dette land og vi har endnu ikke mistet vores stemmeret.
Deltag i debatten og medvirk til, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg får kvalificeret input til det forestående reformarbejde.
Fleksjob skal ikke være en skraldespand
Det Centrale Handicapråd er bekymret over kritikken af fleksjobordningen, da mange mennesker med funktionsnedsættelse har gavn af ordningen.
Læs mere på:http://www.clh.dk/index.php?id=1591
Forligspartierne er enige om, at det er uacceptabelt, hvis der er kommuner, hvor indsatsen for sygemeldte bunder i kassetænkning.
Læs mere på http://bm.instant.cohaesio.net/Nyhedsbreve/100901%20Pressemeddelelse%20enig%20forligskreds%20bag%20fortsat%20hjaelp%20til%20sygemeldte.aspx
Vi ved skræmmende lidt om, hvordan aktivering virker
Artikel i Politiken: Vi udvikler ingen beskæftigelsesfaglighed
http://politiken.dk/debat/kroniker/article1042029.ece
Nyhedsbrev
Foreningen har udsendt et nyt nyhedsbrev. Dette kan læses ved at logge ind på medlemssiderne.
Patienter med mystiske sygdomme straffes på pengepungen
Har du en diagnose, kan du få penge – har du ikke, må du gå. Artikel i Politiken:
http://politiken.dk/erhverv/1041622/patienter-med-mystiske-sygdomme-straffes-paa-pengepungen-/
Kroniske smerter kan føre til selvmord
Kvinder, som lider af fibromyalgi, begår hyppigere selvmord, viser dansk forskning. Artikel i Berlingske Tidende:
http://www.berlingske.dk/viden/kroniske-smerter-kan-foere-til-selvmord
Fibromyalgi.dk
Temaet for det seneste nummer af Fibromyalgi.dk er fibromyalgi og stress.
Endvidere kan der læses om Det Globale Smerte-år. Der kan læses uddrag af artiklen her: Globalt Smerteår
Efterlysninger
Foreningen ønsker i 2011 at sætte fokus på unge samt pårørende til fibromyalgiramte.Foreningen efterlyser derfor unge samt pårørende, der har mod på at fortælle deres historie til medlemsbladet.
Læs mere under nyheder.
Fleksjobbere er IKKE på varig forsørgelse! Læs mere under nyheder
Rådgivning i socialfaglige sager
Foreningen har gode erfaringer med rådgivning, hvor vi sikrer, at love og rettigheder bliver overholdt. Vores medlemmer bliver derved klædt på til de svære samtaler med myndighederne mv. For at rådgive kvalificeret er det ikke nødvendig at læse en personsag. Det skal pointeres, at der kun ydes rådgivning og ikke individuel sagsbehandling.
Nyt i DFF - Mestringskursus for mænd med fibromyalgi
DFF afholder et kursus for mænd med fibromyalgi i København fredag d. 12. november.
Det er foreningens erfaring, at mænd med fibromyalgi kan have stor glæde af at tale med andre mænd i samme situation og udveksle viden og strategier.
Mandlige medlemmer med fibromyalgi kan kontakte sekretariatet allerede nu og blive skrevet op til det kommende kursus. Der vil efterfølgende blive sendt en nærmere beskrivelse af kurset, som indholdsmæssigt kommer til at ligne de øvrige mestringskurser, men det er kun mænd, som deltager, og det er en mandlig psykolog med erfaring på området som underviser.
Mestringskurser:
Aalborg d. 29. oktober Unge
København d. 12. november Mænd
København d. 3. december Unge
Mestringskurser 2011
Fredericia d. 21. januar
København d. 4. marts
Aalborg d. 8. april
Herning d. 6. maj
Hurtig tilmelding anbefales. Oplysninger/tilmelding skal ske ved henvendelse til sekretariatet på tlf. 3323 5560 eller dff@fibromyalgi.dk
Smerteskolen i Lejre http://www.fibromyalgi.dk/uploads/pdf/Smerteskole%20pjece.pdf
Copyright: Dansk Fibromyalgi-Forening.
