05/03 2019 • Næstved

Cafémøde i Næstved - gratis for alle

Dialog og netværk
Velkommen til vores populære cafémøder – denne gang i Næstved den 5. marts. Socialrådgiver Berit Pedersen fra Dansk Fibromyalgi-Forening (DFF) er oplægsholder på cafémødet, som skaber dialog mellem deltagerne og giver dem mulighed for at møde andre fibromyalgiramte i deres lokalområde og danne netværksgrupper.

Rettigheder i sagsbehandlingen
Berit vil blandt andet oplyse om rettigheder i forhold til kommunernes sagsbehandling. ”Det er altid vigtigt at kontakte os så tidligt som muligt, hvis man er i et forløb hos kommunen,” understreger Berit og fortsætter: ”På cafémødet vil jeg fortælle, hvordan I som fibromyalgiramte og pårørende kan få hjælp hos DFF.”

Et indviklet system
Hvordan kommer du videre? Hvordan bliver du afklaret i et indviklet system? De spørgsmål er blandt emnerne på cafémødet, der tager afsæt i de typiske problemstillinger, som Berit møder i sit daglige arbejde hos DFF. ”Vi kan også hjælpe jer, hvis I lokalt har ideer til kurser, foredrag og opstart af netværksgrupper,” fremhæver Berit.

Altid inspirerende
Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig cafémødet i Næstved. ”Jeg glæder mig til at møde jer i Næstved, og det er altid inspirerende at møde fibbere til en god og åbenhjertig dialog om livet med fibromyalgi,” afslutter Berit. Pårørende til fibromyalgiramte er også meget velkomne til at deltage på cafémødet.

Tid og sted:
Næstved, tirsdag den 5. marts, kl. 14-17
Kurset er med lettere forplejning (kaffe, te, vand, frugt, kage og snacks.)
Ved din tilmelding må du gerne angive, om du har særlige ønsker til forplejningen, fx vegetar, veganer eller allergier.

Tilmelding til det gratis cafémøde:
Det er gratis for alle at tilmelde sig DFF's cafémøder.
Tilmeld dig på sn@fibromyalgi.dk
Skriv venligst flg. i emnefeltet på mailen: "Cafémøde i Næstved 5/3 - tilmelding"
---------------------------------------
Vil du være medlem af DFF?
Som medlem af Dansk Fibromyalgi-Forening får du adgang til en bred vifte af fordele for kun 299 kr. om året:
- Gratis socialrådgivning
- Rådgivning fra andre fibromyalgiramte
- Netværksgrupper over hele Danmark
- Rådgivning om sygdommen - og hvordan du lever bedst muligt med den forbistrede fibromyalgi
- Medlemsrabat på kurser
- Medlemsblad fire gange om året
DU KAN MELDE DIG IND HER

Nyhedsbrev