08/10 2020 • København

Overlæge Karin Due Bruun (tidligere Karin Bruun Plesner) giver en status på sin banebrydende forskning i medicinen LDN, der har vist sig at være gavnlig for mange fibromyalgipatienter.

Overlæge Karin Due Bruun (tidligere Karin Bruun Plesner) giver en status på sin banebrydende forskning i medicinen LDN, der har vist sig at være gavnlig for mange fibromyalgipatienter.

Foredrag om LDN-forskning

Dansk Fibromyalgi-Forening byder velkommen til et spændende foredrag om medicinen LDN, der har vist sig at være gavnlig for mange fibromyalgipatienter. 

Overlæge Karin Due Bruun (tidligere Karin Bruun Plesner) fra Smertecenter Syd i Odense fortæller om sin banebrydende forskning i LDN, som er en forkortelse for Lav-dosis-Naltrexone.

Målet med Karins forskning er at komme et stort skridt videre i vores viden om virkningen af LDN på fibromyalgi. 

LDN virker ikke kun smertelindrende, idet mange fibromyalgiramte også får bedre energi. De oplever endvidere mindre udtrætning og får en bedre nattesøvn. 

Karin Due Bruun er kendt og respekteret blandt fibromyalgipatienter og pårørende for sit store arbejde på Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital. 

Ydermere er hun modtager af Fibromyalgiprisen 2019, som uddeles af Dansk Fibromyalgi-Forening. 

Karin har gennem flere år trukket fulde huse til sine spændende foredrag i Dansk Fibromyalgi-Forening om sit daglige arbejde med smertepatienter. 

Nu er hun så kommet til København, og vi håber at se så mange som muligt til foredraget, hvor der selvfølgelig også er rig mulighed for at stille spørgsmål til Karin. 

Tid og sted:
Torsdag den 8. oktober, kl. 17-19
Kvarterhuset - Jemtelandsgade 3
2300 København S - Glassal 1. sal

Pris og tilmelding:
Deltagelse er gratis for medlemmer af Dansk Fibromyalgi-Forening.

For ikke-medlemmer er prisen 100 kr. pr. person. 

Det er nødvendigt at tilmelde sig, så vi har overblik over antallet af deltagere. 

Tilmeld dig ved at sende en mail til Susanne Nørager på sn@fibromyalgi.dk

Deltagerprisen for ikke-medlemmer kan betales via MobilePay til nr. 25758. 
Skriv venligst "LDN 8/10" i emnefeltet.

Eller pengene kan overføres til DFF's konto:
Reg-nr: 9107
Kontornr.: 1133535
Skriv venligst "LDN 8/10" i emnefeltet.

Arrangementet afholdes naturligvis efter myndighedernes regler i forhold til corona.