31/10 2023 • Webinar

4. webinar i vores serie om bevægelser i hverdagen gennemgår simple metoder til at dæmpe uro og stress i kroppen. Underviser er den erfarne fysioterapeut Stine Schrøder.

4. webinar i vores serie om bevægelser i hverdagen gennemgår simple metoder til at dæmpe uro og stress i kroppen. Underviser er den erfarne fysioterapeut Stine Schrøder.

Bevægelser i hverdagen kan lindre smerter

Webinar: "Bevægelser i hverdagen kan lindre smerter - nr. 4"
- Tirsdag den 31. oktober fra kl. 16-18

Velkommen til det 4. webinar i serien "Bevægelser i hverdagen kan lindre smerter".

Fokus er på, hvordan sammenhængen mellem stress, smerter og et overaktivt nervesystem i alarmberedskab kan forstås.

Der vil blive gennemgået simple metoder med bevægelser fra hverdagen til at dæmpe uro og stress i kroppen.

Underviser er fysioterapeut Stine Lee Bruun Schrøder, som har arbejdet med smertelindring i egen klinik og træningscenter i mere end 15 år.

Mange mennesker med fibromyalgi har desværre dårlige erfaringer med fysisk aktivitet, fordi deres smerter er blevet forværret.

Men på webinaret lærer du den rette dosering af dine bevægelser i dagligdagen.

Under webinaret bliver gennemgået konkrete bevægelser og øvelser, der tager udgangspunkt i hverdagsbevægelser, og som man kan udføre iført sit hverdagstøj.

Man er velkommen til selv at prøve øvelserne under webinaret, eller man kan vente, til webinaret kommer i Videogalleriet.

Webinaret henvender sig til alle aldersgrupper, og alle kan være med efter deres fysiske formåen.

Webinaret er kun for medlemmerne af FSF, som naturligvis deltager gratis 😊

TILMELD DIG WEBINARET NEMT OG HURTIGT HER

Nyhedsbrev