16/08 2022 • Webinar

Hvordan passer du bedst på dig selv som pårørende til et menneske med fibromyalgi? Spørgsmålet er udgangspunktet for dette webinar med psykologerne Carsten Simonsen og Ebbe Lavendt. Begge har indgående kendskab til de helt særlige vilkår i livet med fibromyalgi.

Hvordan passer du bedst på dig selv som pårørende til et menneske med fibromyalgi? Spørgsmålet er udgangspunktet for dette webinar med psykologerne Carsten Simonsen og Ebbe Lavendt. Begge har indgående kendskab til de helt særlige vilkår i livet med fibromyalgi.

Webinar for pårørende: "Pas på dig selv som pårørende" 16.08

GRATIS webinar for pårørende: "Pas på dig selv som pårørende"

Tirsdag den 16. august fra kl. 17-19

I Fibromyalgi- & Smerteforeningen udfolder vi i de kommende år en forstærket indsats målrettet pårørende til mennesker med fibromyalgi.

Arbejdet omfatter blandt andet en webinarserie for pårørende.

Næste webinar hedder ”Pas på dig selv som pårørende” og er med psykologerne Carsten Simonsen og Ebbe Lavendt.

Carsten og Ebbe har holdt flere kurser og webinarer for FSF og har derfor et indgående kendskab til de helt særlige vilkår i livet med fibromyalgi – også for dig som pårørende.

Carsten Simonsen har endvidere mange års erfaring med fibromyalgiramte og pårørende fra Fibromyalgienheden på Frederiksberg Hospital.

Webinaret tager udgangspunkt i disse emner:

· Vigtigheden i at tale og lytte til hinanden

· Hvordan håndterer I hverdagen?

· Vær opmærksom på, hvordan du selv har det som pårørende

· Pas på dig selv, udøv egenomsorg og vær en positiv egoist

· Søg fællesskaber med andre i en lignende situation

· Søg hjælp (evt. professionel), hvis tankerne bliver for tunge eller kaotiske 

Tilmelding
DU TILMELDER DIG WEBINARET NEMT OG HURTIGT HER

Kun for pårørende
Bemærk venligst, at webinaret KUN er for pårørende, og det er GRATIS FOR ALLE at deltage - også selv om man ikke er medlem af FSF.

Vi bruger programmet Zoom til webinaret.

Zoom er nemt at bruge, og når du har tilmeldt dig, får du tilsendt en videoguide til brugen af Zoom.

Webinaret bliver også optaget med henblik på senere visning. 

Som pårørende kan du også komme med i FSF’s nye Facebook-netværk.  

I netværket kan du se eller gense det første webinar med Carsten Simonsen og Ebbe Lavendt om ”Den usynlige sygdom”.

Nyhedsbrev