07/09 2022 • Webinar

Webinar: Tab og sorg ved kronisk sygdom 07.09

Webinar: Tab og sorg ved kronisk sygdom

Onsdag den 7. september fra kl. 16-18

Sorg handler ikke kun om at miste nogen, man kan også miste noget. Man kan endda miste sig selv. Vi sørger, hver gang der er tab. Når man bliver ramt af en kronisk sygdom, er der fx helbredsmæssige tab, tab af en velkendt hverdag og af drømme og forhåbninger til fremtiden og måske endda forståelsen af sig selv som dén, man engang var. Det sætter gang i masser af sorg.

Ved kronisk sygdom som fibromyalgi er det ikke kun den ændrede hverdag, man skal forholde sig til, men også hvordan man lever med den sorg, som kronisk sygdom sætter i gang. I webinaret fortæller professor Mai-Britt Guldin om sorg ved kronisk sygdom, og hvordan man kan arbejde med at leve med denne sorg som fibromyalgiramt. 

Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi samt professor i rehabilitering og lindrende indsats.

Hun har arbejdet med mennesker i sorg i over 20 år, forsket i indsatsen og skrevet 5 bøger om sorg.

Webinaret er kun for medlemmerne af Fibromyalgi- & Smerteforeningen, som naturligvis deltager gratis😊

TILMELD DIG WEBINARET HER - hvor du også finder information om, hvordan du bliver medlem af FSF. 

Vi bruger programmet Zoom til webinaret.

Zoom er nemt at bruge, og når du har tilmeldt dig, får du tilsendt en videoguide til brugen af Zoom.

Nyhedsbrev