Nyt kontanthjælpsloft

Den 17. marts 2016 har folketinget vedtaget lov nr. 296 af 22.3.2016, som betyder stramninger på kontanthjælpsområdet.

Stramningerne sker i form af et kontanthjælpsloft, skærpet rådighedskrav og en afkortning af retten til ferie. Disse lovændringer vil være i en overgangsfase, som trådte i kraft fra 1. april, og som har fuld virkning fra d. 1. oktober 2016.

Kort overblik

De vedtagne ændringer af kontanthjælpssystemet vil som udgangspunkt komme til at påvirke dig, hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Fremover vil der være et økonomisk loft over den samlede offentlige forsørgelse, som du kan modtage. Yderligere indføres såkaldt ”skærpet rådighed”, som betyder, at du skal kunne dokumentere, at du har været 225 timer i ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, for at du kan bevare retten til fuld offentlig forsørgelse.

Derudover vil ferieperioden blive afkortet fra 5 uger til 4 uger, hvis du modtager kontant- eller uddannelseshjælp og der vil være skærpede regler for, hvordan du kan afholde din ferie.

 

Kontanthjælpsloftet, skærpet rådighed og ferie

Kontanthjælpsloftet medfører, at den samlede offentlige forsørgelse maksimalt kan udgøre 80 % af i alt 17.700 kr.. Det vil sige, at hvis den samlede ydelse overstiger loftet, så vil din særlige støtte reduceres, herunder f.eks. boligstøtten. Dog kan du ikke få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af din særlige støtte. Dermed vil din kontanthjælp eller de børnerelaterede ydelser ikke blive reduceret.

Skærpet rådighed vil sige, at hvis du har modtaget integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i sammenlagt ét år inden for de senest 3 år, så skal du kunne dokumentere, at du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, for at bevare rettigheden til at modtage fuld offentlig forsørgelse. De 225 timer svarer til, at du skal have arbejdet ca. 6 ugers fuldtidsarbejde. Det er dog muligt, at du kan få forlænget tidsrammen, hvoraf du skal have arbejdet 225 timer, hvis du ikke har kunnet arbejde grundet sygdom, barsel eller lignende.

Arbejdskravet kan dog være anset for opfyldt i perioden fra d. 1. oktober 2016 til d. 31. marts 2017, hvis det dokumenteres, at du har arbejdet 113 timers ordinært, ustøttet arbejde inden for de seneste 6 måneder.

 

Som kontanthjælpsmodtager har du tidligere haft mulighed for at afholde op til 5 ugers ferie. Men efter de nye regler har du nu kun ret til 4 ugers ferie.

Hvis du skal holde ferie, så skal det aftales med Jobcenteret, og en sammenlagt ferieperiode må maksimalt vare to uger.

 



Konsekvens, hvis du ikke kan leve op til 225 timers reglen

Hvis du er enlig og ikke kan efterleve kravet skærpet rådighed, så vil din offentlige forsørgelse reduceres med 1000 kr. pr. måned. Så snart du har oparbejdet de 225 timer, vil du være berettiget til fuld hjælp.

Hvis du modtager en ydelse, som er mindre end voksensatserne, så vil den offentlige forsørgelse blive reduceret med 500 kr. pr. måned.

Såfremt du er gift, og den ene af Jer ikke opfylder 225 timers kravet, så vil kontanthjælpen bortfalde.

Hvis I som begge, som gifte, ikke lever op til kravet, så er det kun den ene af Jeres kontanthjælp som bortfalder.

Så snart I begge har arbejdet 225 timer, så vil I som ægtefæller begge være berettigede til fuld hjælp. I vil dog kunne få reduceret den offentlige forsørgelse, som er svarende til en voksensats, hvis den ene af Jer eller I begge har en lavere kontanthjælpsydelse end en fuld voksensats, som f.eks. kan betegnes som uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Undtaget af de nye regler

De nye regler omkring kontanthjælpsloftet vil ikke være gældende, hvis du er blevet visteret til en handi-kapbolig og høj boligstøtte. Herunder vil det være borgere, som er visteret til en særlig bolig grundet af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Denne undtagelse er også gældende for din husstand.
Yderligere vil 225 timers reglen ikke være gældende, hvis du har en begrænset arbejdsevne og hvis det vurderes ud fra et konkret skøn, at du ikke kan arbejde 225 timer på det ordinære arbejdsmarked inden for et år.

Herunder er følgende personer undtaget:

  • Ægtepar, der er berettiget til integrationsydelse, hvor en eller begge har forsørgelsespligt over for et barn, der ikke har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse.
  • Integrationsydelsesmodtagere er undtaget, hvis ægtefællen modtager ressourceforløbsydelse, eller hvis -ægtefællen modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, dvs. folkepension, førtidspension m.v. (kombinationsægtepar).
  • Uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, hvis ægtefællen modtager folkepension, førtidspension m.v. som ikke er betinget af at pågældende skal udnytte sine arbejdsmuligheder (kombinationsægtepar), og ægtepar, hvor ægtefællen modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller ressourceforløbsydelse. Hjælpen til uddannelses- eller kontanthjælpsmodtageren i et sådant ægtepar beregnes som til en enlig.
  • Enlige som er på integrationsydelse samt enlige der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau.

 

Faktaboks:

DFF’s holdning til kontanthjælpsloftet

DFFvurderer, at det kun er ganske få kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job – og beskæftigelsesministeriet har selv anslået antallet til ca. 650 fuldtidsstillinger. Loftet kommer således til at ramme mange kontanthjælpsmodtagere unødigt og det vil blot skabe større fattigdomsproblemer i Danmark. Kontanthjælpsmodtagere har ofte andre problemer end ledighed, hvorfor DFF ønsker en langt mere samlet strategi for, hvordan kontanthjælpsmodtagere bliver afklarede og hjælpes via forskellige og individuelle indsatser.

DFF mener, at det vil give langt mere mening, at kontanthjælpsmodtagere hjælpes til at få det bedre mentalt og sundhedsmæssigt, så de bliver i stand til eventuelt at fokusere og indgå i uddannelses- eller arbejdsmarkedssystemet.

Derudover er DFF bekymret for børnene i de familier, hvor man er henvist til kontanthjælp. Mange børn vil lide yderligere afsavn. Udover at ens forældre ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, skal børnene også opleve en opvækst i større fattigdom. Stigmatiseringstendensen forstærkes, siger Leder af Rådgivningen Lisbeth Balslev Aagaard.

Endelig er DFF bekymret for at lavere ydelser presser lønningerne på arbejdsmarkedet.

Det er en tendens, som vi ser i andre lande. Lavere ydelser sænker lønningerne, som så igen kræver endnu lavere ydelser, hvis ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

Der er således både tale om at underminere vores velfærdssamfund og Den danske Model, som er fundament og stabilitator for det danske arbejdsmarked.

DFF kan på ingen måde se ”det moderne” i det nye kontanthjælpsloft, slutter Lisbeth Balslev Aagaard.

Hvis du har lyst til mere information, så kan du læse mere om stramningen ved nedenstående link.

Ellers er du velkommen til at kontakte DFF´s Rådgivning, hvis du har yderligere spørgsmål.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179257

Nyhedsbrev