Anstændig syg - en fakta undersøgelse

undefined

Det er langtfra enkeltstående tilfælde, når medierne beskriver og gentager, at der i sagsbehandlingen er tale om enkeltstående tilfælde, når det drejer sig om dårlig og uretmæssig behandling af sygemeldte borgere. Det er nu blevet undersøgt i en spørgeundersøgelse med det formål at vise, hvordan det står til med sagsbehandlingen i kommunerne og at det ikke drejer sig om enkeltstående tilfælde.
Resultatet af undersøgelsen er nu kommet, og det er meget opsigtsvækkende resultater, den viser!

Medlem af Dansk Fibromyalgi-Forening Marie Louise Bache har tidligere delt en spørgeundersøgelse på Facebook omkring sagsbehandlingen i kommunerne.

137 af de 787 af de deltagende sygemeldte har Fibromyalgi som én af deres diagnoser, og svarene på undersøgelsen passer godt overens med de problemstillinger som vi dagligt møder her i Foreningens Rådgivning.

I undersøgelsen dokumenteres følgende fakta omkring syge borgere:

  • 71,78 % af de adspurgte bliver mere syge af Jobcentrenes behandling.
  • 78,98% ville gøre brug af en professionel bisidder, men kun 28,57% har adgang til en sådan.
  • 67% vurderede jobcentrets behandling som dårlig eller meget dårlig.
  • Den syge borgers retssikkerhed er truet idet kun 41,05% har modtaget partshøring (og dermed klagemulighed).

Det fremgår endvidere af undersøgelsen at:

  • 48,89 % har en vurderet/afprøvet arbejdsevne på under 6 timer.
  • 21,51% har slet ikke fået afprøvet deres arbejdsevne.
  • 5,48 år. Så længe har de stadigt sygemeldte i gennemsnit indtil videre siddet fast i systemet uden afklaring.
  • I 58,52% af tilfældene, retter jobcentrenes sig ikke efter lægens anvisninger. Mens skånebehovene ikke tilgodeses hos 45,67%.
  • 53,60% har haft 5 eller flere jobsagsbehandlere. Der skiftes i median jobsagsbehandler pr. 8. måned, hvor den syge borger dermed skal ”starte forfra”.

Analyseresultaterne er bl.a. sendt til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, til Rockwoolfonden, samt universiteterne/forsker professoraterne (KU, SDU, AU og AAU). Den er også sendt til Institut for Menneskerettigheder.

Læs mere om resultaterne af undersøgelsen her

Du kan finde mere om undersøgelsen på Facebook siden Anstændig Syg

Nyhedsbrev