Vi elsker ferie. Men ferien, den slutter altid på et eller andet tidspunkt. Og så ringer vækkeuret klokken alt for tidligt, og du skal i gang igen med tempo og krav.

Syg eller ikke syg, så er det er vigtigt, at du finder den drivkraft og motivation, der skal være med til at få dig igennem efteråret og den lange vinter.

Efter en dejlig lang ferie kan det godt være svært at blive klar til at arbejde igen. Faktisk vil mange opleve, at blive meget træt og udmattet allerede efter de første dage, selvom man møder helt udhvilet de er helt udhvilede efter ferien.

Du skal acceptere, at det typisk tager tre eller fire arbejdsdage før du er tilbage i din gamle rutine, og at overgangen vil gøre dig mere udmattet, end du havde forventet. Hvis du bare kører på for fuldt drøn, kommer du slet ikke i gang på en ordentlig måde, og du kan risikere at blive syg.

En ny undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer har foretaget blandt 702 studerende med handicap viser at: De er stressede og har det skidt, og mange opgiver helt drømmen om at gennemføre uddannelsen. Studerende med handicap eller funktionsnedsættelse er hårdt ramt af de politiske reformer, der skal få flere hurtigt igennem studietiden.

Gruppen af helt unge fibromyalgiramte har ikke ret mange steder at gå hen med deres problemer, og social- og sundhedssystemet er oftest ikke parat til at hjælpe.

Men det er vi i Fibromyalgi-Foreningen. Du kan som medlem henvende dig til Foreningens to unge konsulenter og få rådgivning.

 

Vi har samlet 5 gode råd til hvordan du bedst muligt kommer i gang med arbejdet eller studiet efter ferien.

1. Behold dit autosvar på mailen i et par dage, efter du er vendt tilbage efter ferien. Så kan du i ro og mag  få tid til at gå alle dine beskeder igennem uden stress og der er ingen, der forventer svar fra dig.

 2. Sæt tid af til rutine opgaverne. Det giver dig mulighed for ikke at komme bagud allerede fra start med post- og mailsortering og lignende. Det giver en blød overgang og du kan starte roligt.

3. Lav en liste med det, du skal nå på din første arbejdsdag og resten af ugen. Og husk at gøre plads til det uforudsete og husk at du ikke er i fulde omdrejninger. Overblik giver overskud.

4. Sørg for at overgangen mellem familielivet og arbejdslivet kommer rigtigt på plads. Skru ned for den energi, du bruger på familielivet og brug den på arbejdslivet i stedet.

5. Sørg for at få din søvn om natten og husk også at komme ud i dagslyset. Det kan være udmattende at komme tilbage og det kræver energi.

Nyhedsbrev