Er du klar til at arbejde?

Sådan lyder det fra forskeren bag en ny ph.d.-afhandling om aktivering af langtidsledige på kontanthjælp, Sophie Danneris.

I ph.d.-afhandlingen ”Er du klar til at arbejde” har sociolog Sophie Danneris fra Aalborg Universitet og Væksthusets forskningscenter gennem to år fulgt 25 langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Afhandlingen omhandler forandringer i arbejdsmarkedsparatheden blandt kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet.

Dansk Fibromyalgiforening ser med stor interesse på afhandlingen og Sophie Danneris erfaringer og konklusioner.

Sophie Danneris er blandt andet kommet frem til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i løbet af deres ledighedsforløb oplever at være i faser, hvor de henholdsvis bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, hvor de kommer tættere på at få et job, hvor de står stille eller hvor de oplever at være kørt ud på et sidespor.

Det er faser, hvor planer, regler, og ventetider på svar og afgørelser, administrative procedurer og manglende beslutningskraft, kan forlænge sagsforløbet.

Sophie Danneris fastslår, at det igennem de 2 års studier er blevet tydeligt, hvordan ledighedsforløb kan bestå af snørklede og komplekse veje.

Hun nævner som eksempel situationer, hvor borgere gentagne gange er blevet forlænget i de samme virksomhedspraktikker uden at kunne få øje på formålet hermed. Eller hvor de ledige har haft job på hånden, men fordi der skulle ske yderligere arbejdsprøvning eller andet, er den mulighed gået tabt.

Det kan derfor tyde på, at det kan ske, at de ledige går glip af jobmuligheder på grund af beskæftigelsessystemets krav.

DFF oplever ligesom undersøgelsen påpeger, at det ikke er ualmindeligt, at foreningens medlemmer skal igennem utallige afklaringsforløb og virksomhedspraktikker, hvor formålet hermed ikke længere kan ses, før de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet enten på særlige vilkår eller i et fleksjob.

I rådgivningen møder vi ofte medlemmer som selv oplever, at de bliver mere syge af at være lang tid i systemet. Dette kan som oftest være sagsforløb der strækker sig over flere år.

DFF kan også genkende billedet af, at flere langtidsledige medlemmer er blevet tilbudt ansættelse fks. i fleksjob, hvor det ikke er blevet til noget pga. langsommelig sagsbehandling, eller der skulle iværksættes endnu en ny afklaring eller virksomhedspraktik.

Derved kan der ske en reel risiko for, at også foreningens medlemmer som følge af flere år i systemet risikerer, at fjerne sig endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Stik mod målet – at komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

DFF ser det som bekymrende, hvis et system som burde være der til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer udover ledighed ud på arbejdsmarkedet, i stedet ender med at skubbe dem længere ud i ledighed, og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at det tyder på, at det i nogle tilfælde endda kan være systemets egne administrative procedurer og krav der er årsag til, at borgerne hænger fast i kontanthjælpssystemet.

Der findes ifølge Sophie Danneris ikke en model eller løsning for at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at nærme sig arbejdsmarkedet. Når ledige over tid bevæger sig ind og ud af faser som tilbagegang, fremgang, stilstand og deroute, så afspejler det en arbejdsmarkedsparathed der er til stede men i en uforudsigelig form. Det betyder at standardiserede indsatser og metoder ikke på en relevant måde kan møde den enkelte borgers behov.

Derimod peger det på en beskæftigelsesindsats og praksis der bør bestå af fleksible og formbare indsatser og metoder som er bundet til den enkeltes situation på et givent tidspunkt i dennes ledighedsforløb. At der tages højde for når det rette match opstår, når den enkelte borger handler og finder en løsning på eget initiativ, eller når en unik åbning præsenterer sig i den enkeltes forløb.

Afhandlingen afsluttes med at konkludere, at arbejdsmarkedsparatheden blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i højere grad bør betragtes som noget der skabes i samspillet mellem borgeren og systemrepræsentanten. Hvor borgerens problemstillinger, hverdagsliv og aktuelle situation tages med i betragtning. Forståelsen af arbejdsmarkedsparathedsbegrebet kan forbedres og nuanceres, hvis vi lytter til hvad de ledige, som er genstand for beskæftigelsesindsatsen fortæller.

DFF er enig i Sophie Danneris konklusion, at det er et helhedsbillede - en samlet helhed - herunder borgerens problemstillinger, hverdagsliv og aktuelle situation der skal tages med i betragtning, når de ledige kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes tilbage i arbejde. Borgerne bør inddrages mere i deres egen sag i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Læs mere i artiklen her https://www.avisen.dk/ny-undsersoegelse-aktivering-kan-spaende-ben-for-job_427075.aspx eller i selve afhandlingen.

Nyhedsbrev