Åbent samråd om multisyge

Torsdag den 8. juni havde socialdemokraten Flemming Møller Mortensen (FMM) indkaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby i åbent samråd om mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme, multisygdom og hvordan det danske sundhedsvæsen kan blive bedre til at håndtere dette. FMM påpegede regeringens manglende initiativer, ministeren lovede at arbejde videre med en række punkter.

Ministeren konkluderede:

  • Der er brug for mere forskning og viden. Viden på tværs af specialer og af sektorer.
  • Der er brug for fokus på det organisatoriske i forhold til at samarbejde og at dele viden.
  • Der er vigtigt, at der er politisk har fokus på sammenhænge når vi laver nye handlingsplaner.
  • Ved uddannelse af læger og sygeplejersker er det vigtigt, at de har en generalistuddannelse, der både favner somatikken og psykiatrien og som indtænker multisygdom.
    Tilbuddene i kommunerne i forhold til forebyggelsestilbud er meget svingende og der er brug for et løft og en mere ensartet kvalitet.

Hvem er ”de multisyge”
Ca.25% af den danske befolkning lever med flere kroniske lidelser samtidigt med, at de er multisyge. Antallet er stigende blandt andet fordi vi lever længere og fordi vi i højere grad overlever fx kræft eller hjerteproblemer. I forhold til fibromyalgiramte ved vi, at ca. 85% af fibromyalgiramte har mindst én anden diagnose udover fibromyalgi. Tallet afhængig af hvilke og hvor mange kroniske lidelser, der medregnes og hvilke undersøgelser, der er tale om i forhold til fibromyalgi.
På samrådet uddybede Sundhedsministeren bl.a. hvem der rammes af multisygdom: ”Og så skal vi huske på at multisygdom er et bredt begreb og at en patient med multisygdom eksempelvis kan være en arbejdsdygtig ung person med allergi og velreguleret diabetes, men det kan også være en ældre medicinsk patient som har både svær ledegigt og en svær demensdiagnose og derfor er det jo en kompleks gruppe.”

Mange aktører fører til fortabte, forvirrede og fortvivlede patienter
Under samrådet var der også fokus på de udfordringer som patienterne sidder tilbage med, når forskellige behandlinger skal følges eller der er brug for indsatser på tværs af specialer og sektorer. Og flere gange talte debattørerne om fortabte, forvirrede og fortvivlede patienter.
Sundhedsministeren sagde bl.a.: ” Hele vores indsats i forhold til det nære og sammenhængende handler netop om at få et strategisk fokus på sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det handler jo sådan set både om multisyge, men også om patienter, der blot har én sygdom. Disse mennesker kan også føle sig fortabte, fortvivlede og forvirrede, fordi så er der et plejehjem, så er der en kommune, så er der en region, så er der et sygehus og hvem er det egentlig at der er.”

Svaret er viden og større sammenhæng på tværs
Sundhedsministeren kortlagde problemstillingen: ”Vi har i høj grad haft fokus på den øgede specialisering i sundhedsvæsenet gennem de seneste mange år og den løbende speciale planlægning har i høj grad været med til at sikre, at behandlingen på sygehusene er af høj faglig kvalitet i hele landet. Specialiseringen har på den måde medført et markant løft af kvaliteten til gavn for patienterne. Det er selvfølgelig et kvalitetsløft som også gælder patienter med kroniske lidelser. Der hvor udfordringerne så i høj grad kan være, det er netop at få sammenhænge på tværs af de forskellige specialer”.
Ministeren uddybede, hvad der skal til for at løse problemet: ”Hvis vi skal have det til at fungere for patienter med multisygdom er det både almen praksis, det er kommunerne, det er regionerne, men det er også de forskellige faglige specialer på tværs, fordi multisygdom er en kompleks problemstilling og der er ingen simpel løsning på udfordringerne. Det er et langt sejt træk at få tilrettelagt nogle behandlingsforløb for den enkelte patient, hvor sundhedsvæsenet løfter i flok.”

 

Nyhedsbrev