Nedsatte ydelser får ikke folk på kontanthjælp i job

Kontanthjælpsmodtagere får ikke arbejde af økonomiske incitamenter. Det fastslår en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.

 

Rapporten konkluderer, at når skiftende regeringer har sat ydelserne ned for danskere på overførelsesindkomst har målet været af få dem i arbejde. Men medicinen har ikke virket. Forskerne kan ikke se nogen sammenhæng mellem nedsatte ydelser og flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

 

DFF er enig med rapportens konklusioner om, at nedsatte ydelser ikke får folk på kontanthjælp i arbejde, og at bla. kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen kan være med til at skubbe foreningens medlemmer med fibromyalgi  længere væk fra arbejdsmarkedet, da flere på grund af deres helbred ikke bare kan tage et arbejde.

 

Rapporten viser, at for danskere på nedsat kontanthjælp er helbredet netop den største barriere mod at finde et job. Flere end tre ud af fire angiver helbredet som den væsentligste årsag.

 

Undersøgelsen viser, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt.  Det skyldes især, at den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at respondere på økonomiske incitamenter, fordi de er for svage eller syge. Kun den mindre gruppe af ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at finde et job.

 

Kontanthjælpsloftet vil derfor ikke fungere som incitament for de svage borgere, men snarere virke modsat, mener lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs. Morten Ejrnæs vurderer, at det nye kontanthjælpsloft og 225 –timers reglen vil skubbe op mod 75-80% af kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi ydelserne er nedsat på en måde, der især rammer de svageste grupper hårdt. Hans forskning viser bl.a., at nedsatte ydelser primært har den effekt, at folk bliver mere modløse. 

 

For den store andel af dem, der kommer på lavere ydelser, sker der kun det, at de bliver meget, meget fattige, og det virker ødelæggende for deres liv. De af dem, der forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet, bliver hele tiden konfronteret med, at de ikke kan bruges, og det skaber mere modløshed,« siger Morten Ejrnæs. 

 

Samtidig kommer de ind i en ond cirkel, hvor de ikke har råd til medicin og tandlægebesøg, og man kan ikke søge job, hvis man er syg eller mangler tænder. Vi ser, at folk isolerer sig mere og mere, dels på grund af dårligere psykisk og/eller fysisk helbred, men også fordi det koster penge at komme ud og deltage i noget socialt. Så mister folk de sociale kontakter, som vi ved er det mest givende i forhold til at få de småjobs, som regeringen forestiller sig, at man kan tage for at opfylde 225-timers reglen.

 

Læs mere her: Kontanthjælpsmodtagere får ikke arbejde af økonomiske incitamenter. Det fastslår en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Alle målinger viser, at beskæftigelseseffekten af det gamle kontanthjælpsloft var forsvindende lille og i et vist omfang negativ.

Nyhedsbrev