Nyt og spændende kursuskatalog

Det nye og spændende kursuskatalog for 2018 er lige på trapperne. Du modtager kataloget sammen med medlemsbladet i begyndelsen af januar, så hold øje med din postkasse.

Som medlem kan du deltage i de interessante kurser til en super fordelagtig pris. Blot ved at deltage i ét af kurserne, så har du tjent medlemskabet hjem.

Nyt og gamle populære kendinge
Igen i år har vi tilrettelagt gode og spændende kurser, foredrag og cafémøder rundt om i hele landet. Vi har stadig nogle af de populære kendinge med i udbuddet, fx ’Sov godt’ med psykolog Henriette Cranil og naturligvis har vi også nye og spændende tilbud på programmet. Som noget nyt er der en talentworkshop til dig, der står udenfor arbejdsmarkedet og gerne vil i gang. Det er foreningens sekretariatschef, Judi Olsen der står for at den spændende workshop, der tager udgangspunkt i talentbegrebet.

Et helt nyt foredrag sætter fokus på hvor meget det betyder, hvad vi spiser. Hvordan påvirker det vi spiser og vores livsstil den daglige trivsel? Hvilken rolle spiller antiinflammatorisk kost i forhold til at leve et stærkt liv? Det er den anerkendte ernæringsekspert og forfatter, Martin Kreutzer, der er foredragsholder.

Vi fortsætter med vores succesfulde cafémøder og nye spændende foredrag, så hold øje med kataloget og skynd dig at melde dig til.

Nyhedsbrev