Når sundhedssystemet har spillet fallit

Af: Advokat Svend Aage Helsinghoff og
Søren Harboe, Formand for Dansk Fibromyalgi Forening.

Netop nu sidder Sundhedsstyrelsen og arbejder med et forslag til, hvordan regionerne kan arbejde videre med såkaldte ”funktionelle lidelser”. Under paraplyen ”funktionelle lidelser” har man samlet en gruppe af patienter, som ikke har andet til fælles, end at de har en diagnose, som man ikke kender årsagen til, herunder kronisk træthedssyndrom, duft- og kemioverfølsomhed, kronisk hovedpine efter piskesmæld, irritabel tyktarm mv. Det er kort sagt lidelser, som ikke kan ses på et scanningsbillede eller måles i en blodprøve.

Et ukritisk sundhedssystem
Hvis begrebet ”funktionelle lidelser” ikke får en klokke til at ringe, er det ganske naturligt. Begrebet er nemlig ikke anerkendt blandt alle danske læger, og WHO vil ikke optage ”funktionel lidelse”, som en diagnose. Det er der god grund til. Der er nemlig ikke videnskabelig evidens for, at der eksisterer en diagnose, man kan give navnet ”funktionelle lidelser”. På trods af det har Sundhedsstyrelsen helt ukritisk taget diagnosen til sig, og sidder netop nu og grubler over, hvordan man skal gribe denne ikke-anerkendte lidelse an i fremtiden.

”Funktionelle lidelser” er groft sagt blevet en skraldespand for lidelser, som man ikke kender årsagen til, og er således en konsekvens af, at sundhedssystemet har spillet fallit og ikke ved, hvordan man skal håndtere denne patientgruppe. På den baggrund bliver folk med en ”funktionel lidelse” mere eller mindre tilbudt det samme kognitive ”behandlingsforløb” – på trods af vidt forskellige lidelser, som kræver individuel og målrettet behandling. Hvis man først er blevet påhæftet ”funktionel lidelse”, er udsigten til et reelt behandlingsforløb meget lang.

Jo flere ”funktionelle lidelser”, jo flere penge sparet
Det lader til, at Sundhedsstyrelsen tænker, at jo flere lidelser de kan komme under paraplyen ”funktionelle lidelser”, jo bedre. Og billigere. Billigere fordi, folk med ”funktionelle lidelser” ikke modtager nogen reel behandling. For sundhedssystemet er der derfor ikke de store udgifter forbundet med at give folk denne diagnose. Men regnestykket er misforstået. Konsekvenserne af den manglende behandling, betyder, at folk ofte bliver parkeret på kontanthjælp, og ”behandlingsforløbet” ender således med at koste samfundet mange gange mere i sociale ydelser og produktivitetstab, end sundhedssystemet kan spare.

Vi frygter, at Sundhedsstyrelsen nu pønser på at lægge fibromyalgi ind under ”funktionelle lidelser”, eftersom de ikke vil anerkende, at fibromyalgi er en neurologisk/reumatologisk sygdom, som kræver en målrettet behandling. Det kan undre, når nu fibromyalgi er optaget på WHO’s diagnose liste ICD-10.

Mange af de 100.000 personer, som lider af fibromyalgi, kastes rundt i årevis mellem forskellige læger og specialister uden at få en diagnose. I stedet for at få en tværfaglig og målrettet behandling bliver de mødt med mistænkeliggørelse om psykiske lidelser og hypokondri, samtidig med at de havner i en mareridtsagtig og ofte årelang tur i social- og sundhedssystemets hamsterhjul. Personer med fibromyalgi går en endnu mørkere fremtid i møde, hvis de kommer ind under den selvopfundne paraply ”funktionelle lidelser”.

Løsningen ligger lige for
Det kan ikke understreges nok, at det ikke er løsningen at placere fibromyalgi under ”funktionelle lidelser”. Hvis sygdommen diagnosticeres forkert, får det signifikant betydning for patientens fremtidige livskvalitet og arbejdsevne. Hvis de slet ikke diagnosticeres eller ikke modtager den rette behandling, ender de ofte på sygedagpenge eller på kontanthjælp. Der er derfor et stort behov for, at personer, der lider af fibromyalgi, modtager et tværfagligt og sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb målrettet denne patientgruppe, så de kan blive smertelindret hurtigst muligt, og undgå yderligere funktionsevnetab og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I stedet for at modtage den rette behandling og komme tilbage eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet ender alt for mange personer med fibromyalgi i et langstrakt ressourceforløb, som kan indeholde tiltag, der virker helt absurde i den situation, herunder f.eks. socialpædagogisk bistand, rådgivning fra terapeut eller kurser i stresshåndtering. Tiltag som på ingen måde kan helbrede personer, der lider af en neurologisk/reumatologisk sygdom som fibromyalgi. Tværtimod. Men sundhedssystemet ved simpelthen ikke, hvad de ellers skal stille op med fibromyalgi-patienter. Derfor bliver patienterne fastholdt i et hamsterhjul, hvor de skal løbe hurtigere og hurtigere. Det er på trods af, at man i dag godt ved, hvordan personer med fibromyalgi skal behandles. Det helt store problem er, at der ikke er afsat penge til det nationalt, regionalt eller kommunalt.

Følg debatten på Facebook

Nyhedsbrev