JobAlliancen har optimeret fleksjobbere

Joballiancen er et pilotprojekt, som Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere afsluttede sammen med Dansk Fibromyalgi Forening medio 2017.
Forløbet har været et kæmpe skridt på vejen mod succes for hver enkelt deltager og alle har de fået nyt fokus på hvad de kan tilbyde arbejdsmarkedet og i lige så høj grad lært kunsten at mestre egne begrænsninger.


Ny selvtillid
Utallige op- og nedture er noget, de fleste af de fleks- og skånejobbere, der deltog i JobAlliancens kompetence forløb, har prøvet. Udsigten til at få et meningsfyldt job og blive anerkendt i systemet har været op og ned og frem og tilbage uden udsigt til at komme videre. 

Pilotprojektet JobAlliancen har efter et enkelt forløb vist, at ved at møde den enkelte i øjenhøjde og styrke det enkelte menneske individuelt kan være med til at give selvtilliden så meget, at man får ny energi til at mestre sine egne begrænsninger.

Vi har samlet et nyt tema på hjemmesiden, hvor du kan læse om baggrunden og erfaringerne med JobAlliancen, og hvor du kan læse Lone Poulsens personlige historie om hvordan hun blev mobbet af sin leder. 

Tema om JobAlliancen 

Talent workshop
Vi har med udgangspunkt i talentbegrebet sammensat en workshop, som afholdes 4 steder rundt om i landet; København, Herning, Aabenraa og Maribo. Her vil Sekretariatschef Judi Olsen, Fibromyalgi-Foreningen give sit bud på hvordan du kan sikre, at dit nye job bliver en positiv oplevelse, hvor du ikke går på kompromis med dine skånebehov. 

Bestil en talent workshop

Se hele kursuskataloget for 2018

Nyhedsbrev