DFF har været i Folketinget for at give SF's Karsten Hønge vores nødvendige indspark til evalueringen af reformen af fleksjob og førtidspension.

DFF har været i Folketinget for at give SF's Karsten Hønge vores nødvendige indspark til evalueringen af reformen af fleksjob og førtidspension.

DFF fortsætter kampen for værdighed!

I DFF har vi fra dag 1 advaret om de groteske menneskelige konsekvenser, som det vil medføre for fibromyalgiramte, dengang reformen af fleksjob og førtidspension blev indført for 5 år siden.

Bange anelser blev til virkelighed
Vores bange anelser blev desværre til virkelighed, og derfor kæmper vi indædt for at få udryddet de åbenlyse urimeligheder i reformen.

Senest har vi været i Folketinget, hvor Karsten Hønge fra SF havde indbudt til møde for at få input til den evaluering af reformen, som skal foregå i løbet af efteråret.

Følelserne fik frit løb
Der var et stort fremmøde, og følelserne fik frit løb fra de mange, som er berørt af reformens horrible konsekvenser i hverdagen.

Fra DFF understregede vi bl.a , hvor vigtigt det er, at lægeerklæringer bliver taget alvorligt i behandlingen af sager om førtidspension og fleksjob.

Ydermere er tiden også kommet til at stoppe modregningen i ydelserne fra de borgere, som har tegnet private sygeforsikringer.

I DFF fastholder vi presset og fortsætter kampen for værdighed! Det gør vi naturligvis i samarbejde med #VærdigReform, hvor mere end 60 fagforbund og patientorganisationer er gået sammen i en historisk omfattende social mobilisering.

Læs mere her på vores hjemmeside

Læs også mere på www.værdigreform.dk