Kroniske smerter bliver for første gang anerkendt som en selvstændig sygdom af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Kroniske smerter bliver for første gang anerkendt som en selvstændig sygdom af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Ny international anerkendelse af kroniske smerter

Der er lagt op til et stort fremskridt for kroniske smertepatienter.

For første gang bliver kroniske smerter nemlig anerkendt som en selvstændig sygdom af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det betyder, at kroniske smerter ikke længere skal anses som et symptom, men som selve den sygdom, man skal behandles for.

Denne anerkendelse har vi altid kæmpet for i Dansk Fibromyalgi-Forening.

Derfor er vi naturligvis glade på vegne af alle fibromyalgiramte over udsigten til, at kroniske smerter langt om længe får den nødvendige anerkendelse.

De nye internationale retningslinjer for kroniske smertesygdomme er del af det såkaldte ICD-system, som efter planen skal træde i kraft i 2022.

I den kommende tid vil vi derfor i DFF fortsat bide os fast i bordkanten på fibromyalgiramtes vegne i kampen for, at de pæne ord fra WHO også bliver til virkelighed!