Parker Instituttet kan i 2019 fejre 20-års-jubilæum og holdt i den anledning jubilæumsreception. Blandt deltagerne var DFF's formand, Søren Harboe, som ses yderst til højre i grøn skjorte. (Fotograf: Ulrik Danneskiold-Samsøe)

Parker Instituttet kan i 2019 fejre 20-års-jubilæum og holdt i den anledning jubilæumsreception. Blandt deltagerne var DFF's formand, Søren Harboe, som ses yderst til højre i grøn skjorte. (Fotograf: Ulrik Danneskiold-Samsøe)

Parker Instituttet har 20-års-jubilæum

Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital kan i 2019 fejre 20-års-jubilæum. Her kan du læse Dansk Fibromyalgi-Forenings hilsen til Parker Instituttet i anledning af jubilæet.

Kære alle på Parker Instituttet

Fra Dansk Fibromyalgi-Forening skal der lyde et stort tillykke med jeres 20-års-jubilæum! Jeres dedikerede arbejde for fibromyalgiramte og deres pårørende er simpelthen unikt og uvurderligt. 

Vi ved fra vores tætte kontakt til vores medlemmer over hele landet, at det er en livsomvæltning af de helt store, når fibromyalgien rammer. For mange kan konsekvenserne ved et liv med fibromyalgi virke helt uoverskuelige.

Men i kampen for at leve det bedst mulige liv med fibromyalgi er I på Parker Instituttet garanter for at hjælpe fibromyalgiramte og deres pårørende med at tilegne sig de redskaber, som er en uvurderlig støtte i at mestre hverdagen. 

Gennem alle årene har vi hørt vores medlemmer fortælle om deres store udbytte af forløbene på Parker Instituttet. Mange fibromyalgiramte har været genstand for stigmatisering og mistænkeliggørelse, men på Parker Instituttet bliver de altid mødt med forståelse og i øjenhøjde. 

En stor tak skal også rettes til Parker Instituttets fokus på hele tiden at opnå ny viden gennem forskning. Det være sig både i nye behandlingsmetoder og i, hvordan man som fibromyalgiramt kan tilrettelægge sin hverdag bedst muligt med hjælp fra ergoterapien. 

Endnu engang et stort tillykke med jubilæet - og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde til gavn og glæde for fibromyalgiramte og deres pårørende! 
---------------------------------------
Bliv medlem af DFF!
Dansk Fibromyalgi-Forening er til for dig, der lever med fibromyalgi.
Medlemskab koster kun 299 kr. om året og giver adgang til en bred vifte af fordele:
- Socialrådgivning
- Sundhedsrådgivning
- Psykologisk rådgivning om at tackle livet med fibromyalgi
- Netværk med andre fibromyalgiramte over hele Danmark
- Kurser med inspiration til at leve det bedst mulige liv med fibromyalgi
- Seneste nyt om forskningen i fibromyalgi
- Medlemsblad fire gange om året
HER KAN DU SE, HVORDAN DU BLIVER MEDLEM AF DFF