Overlæge Karin Bruun Plesner fra Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital har mange års erfaring med både behandling og forskning indenfor fibromyalgi. Plesner glæder sig over den nye status til fibromyalgi og kroniske smertesygdomme i den internationale sygdomshåndbog ICD, som udgives af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Der er tale om den 11. udgave af ICD-systemet, som derfor hedder ICD-11.
Hvad vil du sige til en fibromyalgipatient, som spørger, hvad ICD-11 betyder for mig?
“Tidligere har det været en almindelig opfattelse, at smerter er et symptom, der kan fjernes, hvis blot man kan finde årsagen. Med ICD-11 anerkendes det endeligt, at kroniske smerter kan være en sygdom i sig selv. Det betyder, at fibromyalgi og mange andre typer kroniske smerter ikke længere kan affejes som symptomer på noget andet. Jeg håber, det vil føre til, at flere får en diagnose hurtigere, så nogle af de meget langvarige og nyttesløse udredningsforløb, vi tidligere har set, kan undgås.”
Bedre rustet til formidlingsindsats med ICD-11
”Vi er allerede mange smertelæger rundt om i landet, der forsøger at formidle den viden, vi i dag har om fibromyalgi og andre kroniske smertesygdomme. Vi underviser både læger, andet sundhedspersonale samt personale på social- og arbejdsmarkedsområdet ude i kommunerne. Den formidlingsindsats står vi endnu bedre rustet til med ICD-11. Det er afgørende, at vi med de nye smertediagnoser kan underbygge, at kroniske smerter, herunder fibromyalgi, nu anerkendes for at være reelle sygdomme.”
"Ny status til kroniske smerter" - læs mere om ICD-11
---------------------------------------
Bliv medlem af DFF!
Dansk Fibromyalgi-Forening er til for dig, der lever med fibromyalgi.
Medlemskab koster kun 299 kr. om året og giver adgang til en bred vifte af fordele:
- Socialrådgivning
- Sundhedsrådgivning
- Psykologisk rådgivning om at tackle livet med fibromyalgi
- Netværk med andre fibromyalgiramte over hele Danmark
- Kurser med inspiration til at leve det bedst mulige liv med fibromyalgi
- Seneste nyt om forskningen i fibromyalgi
- Medlemsblad fire gange om året
HER KAN DU SE, HVORDAN DU BLIVER MEDLEM AF DFF