Lysten driver værket
Hvorfor valgte jeg at blive kontaktperson? Det gjorde jeg ganske enkelt, fordi jeg havde lyst til det! Så det var lysten, der drev værket, og det gælder stadigvæk! For 20 år siden startede jeg med at annoncere efter medlemmer til netværksgruppen i lokalavisen, og til det allerførste møde var vi 16. Siden har deltagerantallet i gruppen ligget stabilt på omkring 10 fibbere, og det har været en succes for os at kunne fastholde en stabil gruppe gennem så mange år som støtte til lokale fibbere.
Et hit fra Tørfisk
De fleste af vores møder foregår privat hjemme hos mig, og derudover har vi altid haft mange foredrag i gruppen, hvor vi også tager på udflugter sammen. Vi tager ofte til Thyborøn, og der kører vi naturligvis med VLTJ-toget. Mange kender nok toglinjen fra gruppen Tørfisk, der har skrevet en hyldestsang til netop VLTJ-toget, som er en forkortelse for Vemb-Lemvig-Thyborøn-Jernbanen.
Ridning som frirum
Fibbere, som har været medlem af DFF i mange år, kender mig nok bedst som ”Heste-Hanne”. Det tillægsnavn fik jeg i 1990, hvor jeg som 45-årig begyndte at ride for at se, om det kunne hjælpe på mine smerter. Det gjorde ridningen desværre ikke, men jeg fortsatte alligevel med at ride frem til 2016, fordi ridningen gav mig et frirum og hjalp mig til at få det bedre med mig selv som et helt menneske.
Inspiration til andre
Jeg har også været frivillig i 7 år på Holstebro Sygehus, hvor jeg en gang om måneden sad klar til at svare på spørgsmål om fibromyalgi. Gennem alle årene har det været meget givende for mig at hjælpe andre fibbere, blandt andet når de har haft brug for en snak om, at læger ikke har troet på dem. Mange fibbere bliver også frustrerede over deres sager hos kommunen, og der er det godt, at vi som kontaktpersoner har sekretariatets socialrådgivning, som vi kan henvise medlemmerne til. Jeg håber, at jeg med min jubilæumshistorie kan inspirere endnu flere til at blive kontaktperson! Så lad mig afslutte med de samme ord, som jeg begyndte med. Det er lysten, der driver værket!