Gratis muligheder i sommerlandet

Hen over de kommende uger og måneder er der adgang til forskellige gratis ordninger, hvis man er visiteret til handicapkørsel eller har handicapparkeringskort.

Frem til 9. august kan man få to gratis ture på max 50 kilometer med handicapkørsel, hvis man er visiteret til handicapkørsel. Turene skal bestilles hos det trafikselskab, hvor man plejer at bestille handicapkørsel.

Hvis man har handicapparkeringskort til bilen, er det i august og september gratis at tage bilen med på færger, som sejler til de danske småøer samt til Ærø, Fanø, Læsø og Samsø.

Gennem august og september er det også gratis at tage Rønne-Ystad-færgen for biler med et handicapparkeringskort.

De gratis muligheder i sommerlandet er del af den politiske sommerpakke, hvor målet er at holde økonomisk gang i hjulene i Danmark.
---------------------------------------
Vil du være medlem af DFF?
Som medlem af Dansk Fibromyalgi-Forening får du adgang til en bred vifte af fordele for kun 299 kr. om året:
- Gratis socialrådgivning
- Rådgivning fra andre fibromyalgiramte
- Netværksgrupper over hele Danmark
- Rådgivning om sygdommen - og hvordan du lever bedst muligt med fibromyalgien
- Medlemsrabat på kurser
- Medlemsblad fire gange om året
DU KAN MELDE DIG IND HER