Renee Hamilton har været højt til vejrs på vandretur i Andalusien.

En personlig historie - Del 2

Hvordan fik jeg mit gåpåmod og min gejst for fremtiden tilbage?

Jeg har en god veninde, som også har fibromyalgi, og i 2016 besluttede vi, at vi skulle på eventyr i Andalusien. Vi søgte på nettet efter spændende steder, da vi ville leje bil og køre rundt med overnatninger forskellige steder.

På nettet fandt vi Caminito del Rey, en spektakulær vandrerute. Jeg fik kaffen galt i halsen, da min veninde foreslog, at dette måtte vi gøre. Jeg brugte længere tid på at fortælle hende, at det var helt umuligt. Men lysten var der, og vi satte os ned og planlagde… Vi tjekkede rutens længe, stigninger, underlag, hvilesteder og alt muligt andet. Vi kunne max gå 1-2 km, og det gik jo ikke.

Vi startede med gåtræning 5 mdr. før afgang, vi købte skridttællere og lovede hinanden at rapportere dagens skridt til hinanden, hver dag. Det gik langsomt derudaf, men vi øgede længden af turene for hver uge. Det var positivt, så vi knoklede videre

I juni 2016 drog vi afsted og havde nøje planlagt vores rejse, med hviledage osv. Dagen oprandt, hvor vi skulle gå på Caminito del Rey. Vi var noget betænkelige og lidt nervøse, fordi var vi startet på turen, kunne vi ikke gå tilbage. Der var kun en mulighed, og det var fremad.

OG VI GJORDE DET – Sikken optur, og jeg følte mig uovervindelig. Vi var godt nok smadret i hele kroppen, men det var det hele værd, og dagen efter var det hviledag.

Det var lige der, jeg fik troen på, at jeg kan mere, end jeg tror, og at med nøje planlægning kan man få oplevelser ind på kontoen, selv om man har fibromyalgi.

Vi rejser nu ud på eventyr en gang om året, og vil I se/læse mere om vores ture, har vi en Facebook-side, som hedder Roadtrip i Andalusien med Helle og Renee. Vi har også været 6 kvinder afsted fra vores fibronetværksgruppe, og det kan I også se mere om på siden.

Her kan I læse 3. og sidste del af min personlige historie.