Fibromyalgiramte Heidi Janum forener sit gamle jeg og sit nye jeg for at finde balancen i livet med fibromyalgi uden at miste sig selv. (Genrefoto)

Fibromyalgiramte Heidi Janum forener sit gamle jeg og sit nye jeg for at finde balancen i livet med fibromyalgi uden at miste sig selv. (Genrefoto)

Hverdagslysglimt: Mit gamle og nye jeg

Hverdagslysglimt  

Hvordan lever man et liv med fibromyalgi - uden at miste sig selv? 

Det har jeg spurgt mig selv om - om og om igen. 

I starten af mit sygdomsforløb fandt jeg ingen svar, for jeg synes ikke, at jeg kunne finde et svar, der var tilfredsstillende! 

Et, der passede til min virkelighed dengang.  

Jeg synes, jeg havde mistet en stor del af mig selv såsom min impulsivitet og aktive væremåde.  

Nogle af de ting, der var med til at definere mig som person. 

Og kan jeg så være MIG, når disse personlige kendetegn er væk? 

I starten var jeg stadig mit gamle ”jeg” i mit sind, men fysisk var jeg mit nye ”jeg”. 

Det var delt meget op. 

Jeg savnede så meget MIG og var usikker på, hvilke konsekvenser min nye virkelighed ville få for min familie og jeg selv. 

Jeg prøvede forgæves at være den, jeg var engang. Den Heidi, jeg kendte og den Heidi, folk kendte. 

Det var hårdt mentalt og fysisk.  

Med tiden er jeg blevet bedre til IKKE at dele mit gamle ”jeg” og nye ”jeg” op. Men at gøre dem til sammensætninger i stedet for modsætninger. Gøre dem til EN HELHED.  

Jeg øver stadig, men … 

Jeg husker mig selv på, at jeg ikke skal opgive mit gamle ”jeg”, fordi jeg har fået fibromyalgi.   

MIT gamle ”jeg” må stadig gerne fylde. 

Jeg kan stadig spille bold, bare i meget begrænset omfang. Men i de få minutter, jeg kan, er jeg gamle Heidi, og på den måde bliver gamle og nye Heidi smeltet sammen.  

Jeg kan ikke det hele på samme tid eller på samme niveau, men i små bidder.  

Og de bidder gør, at jeg ikke har mistet mig selv eller mister mig selv.  

I det store hele prøver jeg at finde taknemlighed i helheden, i mit gamle ”jeg” og mit nye ”jeg”, i min nye selvskabte helhed, der gør, at jeg stadig er mit gamle ”jeg”, mit nu ”jeg” og mit ønskede fremtidige ”jeg” - på en og samme tid 😊.   

Mit liv er IKKE for gammel leverpostej på tørt rugbrød, fordi jeg har fået fibromyalgi. Mit liv er stadig et stykke æstetisk højtbelagt smørrebrød med lige nøjagtig, hvad jeg selv ønsker af fyld. Jeg propper bare ikke maden i mig med det samme, men tager en lille bid ad gangen 😊 

Det gør, at jeg ikke altid når at få stykke nummer 2, fordi folk har spist det hele, men … 

Jeg nød det ene stykke, jeg fik, med stort velbehag 😊. 

Har du dage, hvor du føler, at du har mistet dig selv, efter du fik fibromyalgi? 

Og hvor langt er du i processen med at forene dit gamle og nye ”jeg”? 

Hvordan ser dit rugbrød ud - tørt og trivielt eller højtbelagt med mange farver til sanserne?  

Pas godt på dig selv . 

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen 😊.