Jesper er gift med Josefine, som har fibromyalgi. Læs hans personlige historie om at elske livet med sin drømmekvinde. (Genrefoto)

Jesper og Josefines historie

Da min kone fik diagnosen fibromyalgi, var jeg så naiv at tro, at med diagnosen var der også en kur, og nu ville alt blive ”normalt” igen, men der blev jeg klogere!

Når ens nærmeste bliver ramt af sygdom, er det jo ikke kun den ene part, der bliver ramt, men alle omkring den syge. Hverdagen ændres radikalt, det kan jo ikke være anderledes – men der findes heldigvis en rigtigt dejlig hverdag, som der passer til familien og den syge.

Det, jeg savner allermest, er alle de oplevelser, vi før delte som par, dvs. koncerter, ferie og gå ud og spise m.m.

Jeg ved, jeg bare kunne bare tage af sted sammen med nogle af vores fælles venner, men det er bare ikke det samme at tage af sted ”alene” sammen med vores venner. Jeg kan sammenligne det med at gå ud og spise alene, maden er den samme, men oplevelsen er en anden og kan aldrig blive den samme.

Så er er der det med at være inviteret til fødselsdag eller andet hos venner eller familie – det syntes jeg er svært, når jeg må tage af sted alene, selv om jeg er så heldig at have vores børn med.

Folk spørger: ”Hvordan går det derhjemme? Har hun ikke kræfter? Eller er hun blevet mere syg?” Jeg forsøger altid at svare, som det er, men der er aldrig nogen, der spørger til, hvordan jeg har det (måske en smule egoistisk), men det ville da være rart, hvis man også tænkte lidt på, hvordan de pårørende har det.

Jeg elsker mit liv med min drømmekvinde, også selvom hun har fået fibromyalgi – jeg vil i hvert fald ikke bytte…. vigtigst er, at vi er sammen.

Hilsen Jesper - pårørende til Josefine

Følg os på:

Facebook

YouTube

Twitter