FSF's netværksgruppe i Faaborg fejrede deres første fysiske møde efter en lang coronanedlukning med en tur i vildmarksbad!

FSF's netværksgruppe i Faaborg fejrede deres første fysiske møde efter en lang coronanedlukning med en tur i vildmarksbad!

Lokale netværk mødes igen!

Med sommerens komme og med flere vaccinerede er Danmark heldigvis ved at åbne gradvist mere op.

Det mærker vi rundt om i landet hos vores frivillige ildsjæle i Fibromyalgi- & Smerteforeningens mange lokale netværksgrupper.

De digitale møder har været guld værd under coronaen som nye måder at være sammen på i en tid, hvor vi skal holde afstand.

Men det er vidunderligt, at der nu bliver åbnet op for mere fysisk samvær, og det vil vi godt lige markere med et fantastisk stemningsbillede fra en af vores nye netværksgrupper i Faaborg.

Første fysiske møde efter coronanedlukningen bød nemlig på en dukkert i et vildmarksbad! Billedet taler vist for sig selv, når det gælder gensynsglæde😊

Her kan du få overblik over alle lokale netværk i FSF 

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til det lokale netværk i dit lokalområde.

Faaborgenserne i vildmarksbadet startede i øvrigt dagen med nybagte boller og kage. Mums! Og de vil gerne udråbe et ”Hurra for vores netværksgrupper i FSF!”