Hverdagslysglimt: At være social

Hverdagslysglimt - At være social.  
 
Jeg vågner op med en boblende glæde i sindet.  
 
For i dag skal jeg mødes med en kær veninde.  
 
Men…. jeg vågner også op med ekstra svære smerter og en træthed, der ligger som en tung dyne over min krop.  
 
Jeg kan mærke en spirende tristhed blusse op.  
 
Jeg havde ellers forberedt mig godt i forhold til nedsatte aktiviteter, mere søvn, osv.  

Jeg har glædet mig til at se hende.  

Men samtidig er det svært at være sammen med andre på ekstra dårlige dage.  

Overskuddet er der bare ikke.  

Det er svært at være en del af en samtale, hvor jeg skal koncentrere mig ekstra meget.  

Det er svært at blive præsenteret for ekstra stimuli - såsom lys, lugte, lyde, osv.  

Jeg bliver hurtig sååå træt, og smerterne tager til.  

Jeg er allerede bagud på point, da aftalen først er i aften.   

Jeg er smertemæssigt og træthedsmæssigt ikke god til aftaler efter 16.00. 

Men…  

Jeg lægger et ekstra godt lag makeup for at dække de værste sorte rander under øjnene.  

Og så finder jeg det ekstra store smil frem.  

Et ekstra stort smil til og for hende.  

Men også til og for mig selv - for jeg har på trods valgt at tage af sted😊.   

Jeg har de næste 1,5 time valgt fællesskabet til, og i morgen vælger jeg så sengen til.   

Men jeg ved - på trods - at når jeg kommer hjem i aften, vil det være med et smil på læben og glæde i sindet.  

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen😊.