Et hverdagslysglimt om ensomhed

En lille sort, ru klump har atter fundet sin plads i halsen. Den dukker specielt op, når netop denne følelse presser sig på. 

Følelsen er svær at erkende og acceptere.  

Følelsen hedder ensomhed.  

At leve med en sygdom, som ikke nødvendigvis efterlader identificerbare indikationer på, at jeg er syg. En sygdom, som ingen rigtig kan se - det er til tider ensomt.  

At være præget af daglige smerter - det er til tider ensomt.  

At sidde alene med sine følelser og tanker - det er til tider ensomt. 

Jeg er taknemlig for at have en mand, der prøver at forstå og spørger ind. Dette gør, at selvom han ikke rigtig ved, hvad det vil sige at leve med daglige smerter, sådan rigtig - så føler jeg mig ikke alene, alene.  

Men jeg føler mig til tider ensom i forhold til at blive forstået på et dybere plan, at blive set på en måde, som kun en form for genspejling kan give.  

Her er det, jeg husker på vigtigheden og friheden i min netværksgruppe via Fibromyalgi- & Smerteforeningen. Her finder jeg et sammenhold.  

Her mødes jeg med ligesindede – nogen, der forstår mig, forstår smerterne og de dilemmaer, smerterne giver. Her deler vi ud af livet samt giver hinanden råd, vejledning og ideer.  

Her finder jeg den oprigtige forståelse, overbærenheden og samhørigheden, som gør, at jeg ikke føler mig ensom i så lang tid ad gangen😊.  

Hvad gør du, når du føler dig ensom i forhold til dine smerter? 

Er du med i en netværksgruppe? 

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen😊