Som fibromyalgiramt er du meget mere end dine smerter. Du er et helt menneske. Sådan lyder budskabet fra Heidi Janum i dette hverdagslysglimt.

Som fibromyalgiramt er du meget mere end dine smerter. Du er et helt menneske. Sådan lyder budskabet fra Heidi Janum i dette hverdagslysglimt.

Hverdagslysglimt - Et helt menneske

Jeg er mere end mine smerter, stivhed, søvnforstyrrelser, træthed og hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Jeg er mere end hensat til en ”kasse” - jeg er et helt menneske.

Som menneske, for at huske hinanden, har vi tendens til at sætte hinanden i ”kasser”. ”Det er da ham maleren eller hende med alle tatoveringerne eller tilflytterne eller … hende, der er syg”.

Der er mange måder at identificere hinanden på, selvom vi godt ved, at vi er så meget mere end det.

Som syg kan man også komme til at identificere sig selv som værende i en determineret ”kasse”. Specielt på de dårlige dage, hvor det at komme ud af sengen er uoverskueligt.

Her kan tankerne blive mørke og det at se sig selv, som ”hende, der er syg”, er nærliggende.

Det er vigtigt, uanset hvad dagen bringer, at udvide sit syn på sig selv. Du er ikke kun hende eller ham, der er syg. DU er såååååå meget mere.

Jeg er ikke kun hende med fibromyalgi. Jeg er bl.a. også mor, hustru, datter, barnebarn, ven, skribent. Jeg kan lide at male, og så holder jeg meget af at være omringet af ting, der beroliger min æstetiske sans såsom blomster, rolige farver osv.

Derudover indeholder jeg en masse følelser, der giver milde og stærke krydderier med på og til livets vej.

Dette blev jeg kærligt mindet om i en samtale med en fremmed, som betroede sig til mig. Hun kendte mig ikke, kendte ikke min livshistorie.

Hun kom bare hen til mig uden forbehold. I de minutter, vi sad der og snakkede, var jeg et menneske, der hjalp et andet menneske. Jeg var ikke andet.

Jeg var ikke sat i en speciel ”kasse”. Jeg var ikke hende, der er syg. Jeg var ”bare” et menneske.

Tak, fremmede. Du gav mig et eftersyn på min egen livssynskonto.

Du gav mig noget med på min vej, som jeg havde brug for. Selvrefleksion.

JEG er MEGET mere end min sygdom.

DU er MEGET mere end din sygdom.

Vi er hele mennesker.

Kan du komme til at sætte dig selv i en meget forenklet bås?

God dag til jer alle😊.

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen😊.