Fibromyalgiramte Heidi Janum har lært sit nye ”jeg” at kende og har genfundet kærligheden til sig selv. Læs hendes lysglimt om genfunden kærlighed.

Fibromyalgiramte Heidi Janum har lært sit nye ”jeg” at kende og har genfundet kærligheden til sig selv. Læs hendes lysglimt om genfunden kærlighed.

Lysglimt: Genfunden kærlighed

Et hverdagslysglimt om genfunden kærlighed❤

En tirsdag morgen - og du var der pludselig ikke mere.

Du havde forladt mig.

Jeg lå tilbage i sengen knust og alene.

Du efterlod mig i mørke.

Mit hjerte kunne mærke en brændende længsel efter dig.

Du hørte mig ikke tikke: ”Kom tilbage til mig!”.

Tårerne var mit eneste sprog for at nå dig.

Sorgens boble var det eneste sted, jeg kunne mærke dig.

Sorgen tilhørte dig - mit gamle ”JEG”.

Jeg mistede en del af mig selv, da jeg blev syg. Jeg forstod ikke, hvad der skete og hvorfor.

Jeg ved nu, at mit gamle ”jeg” aldrig kommer hjem igen, og da det forlod mig, tog det et stykke af mit hjerte med - for altid.

Men...

Kærligheden kom igen😊.

Når man bliver syg, tager det tid at finde sig selv igen, og sorgen til den, jeg var engang, titter stadig en gang imellem frem, og så får den lov at fylde. Men kærligheden til mig selv i nuet og i fremtiden er den dominerende😊.

Jeg har lært mit nye ”jeg” at kende og genfundet kærligheden til mig selv.

Jeg har taget et valg - at se på mig selv med forstående og venlige øjne - med kærlige øjne😊.

Har du mærket sorgens boble i forhold til dine smerter, og ser du nu på dig selv med kærlige øjne?

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen😊.