Et hverdagslysglimt om taknemlighed

En tåre triller ned ad kinden - af glæde😊 

Jeg sidder nu flere dage efter zooturen med min kære familie og tænker over dagen og dagene efter.  

Jeg sidder med et STORT smil på læberne, mit hjerte er fuld af kærlighed, og følelsen af taknemlighed hersker.  

Jeg husker madpakker, gode snakke, is, underholdning, oplevelser, nærvær, at gå hånd i hånd, knus, grin og masser af smil.  

Jeg husker livsnydelse.  

Men jeg husker også kroppens smerter og de tvungne hvil på selve dagen, og hvordan den de efterfølgende dage gik i dvale, og hvordan smerterne var yderst provokerende.  

Jeg husker, benene var tunge, og hvordan muskler og sener hev smertefuldt. 

Jeg husker ”nålene” under fødderne, og hvordan de stak ved hvert eneste skridt.  

Jeg husker, ryggen føltes stiv og gammel, og hvordan bevægeligheden nærmest ikke var til stede.  

Jeg husker, at det føltes, som om jeg havde feber, og kroppen ”brændte”.  

Jeg husker, hvordan mine hænder føltes som 2 kødklumper - stive, hævede, og som om de manglede væske. 

Jeg husker - hvordan fibromyalgien dominerede. 

Jeg ved, smerterne er mit livsvilkår, specielt på sådanne dage, MEN… 

Jeg vælger at fokusere på madpakkerne, de gode snakke, isene, underholdningen, oplevelserne, nærværet, at gå hånd i hånd, knusene, grinene og de dejlige smil. 

Jeg har valgt, at jeg hver dag PRØVER bevidst og aktivt at fokusere på taknemligheden - at lade denne følelse vinde over smerterne. 

Jeg vælger aktivt at invitere taknemligheden, - at lade mit sind danse, danse, danse. 

Hvornår og hvordan danser dit sind? 

Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen.