I FSF vil vi gerne dele dette billede med jer, så der ikke er nogen tvivl om, hvad man IKKE skal have dårlig samvittighed over som fibromyalgiramt.
Hav ALDRIG dårlig samvittighed!
ALT DET DU ALDRIG SKAL HAVE DÅRLIG SAMVITTIGHED OVER!
Nogle gange kan fibromyalgiramte plages af dårlig samvittighed, selvom de i virkeligheden bare prøver at passe på sig selv.
Når man har dårlig samvittighed, er det derfor en god idé at spørge sig selv, om man virkelig har gjort noget forkert, eller om man bare er i gang med at prioritere sine egne behov?
Hvis man træffer beslutninger for at passe på sig selv, skal man ikke have dårlig samvittighed.
I stedet skal man være stolt over, at man passer på sig selv. Ved at passe på sig selv kan man som fibromyalgiramt nemlig mere.
Måske er det faktisk nøglen til at finde en balance i livet med fibromyalgi.
Til tider kan det som fibromyalgiramt være kedeligt og ikke særlig sjovt at skulle holde igen, men det er også et af de vilkår, der får livet til at fungere bedst.
Dårlig samvittighed kan være en god ting, hvis det hjælper os med at omdirigere vores opførsel og sige undskyld, når det er på sin plads.
Men det kan også æde en op, hvis det betyder, at man kun gør ting på andres præmisser og ikke lytter til sine egne signaler.
Som fibromyalgiramt er det vigtigt at mærke efter, så man ikke overbebyrder sig selv.
Derfor vil vi i Fibromyalgi- & Smerteforeningen gerne dele billedet øverst på siden med jer, så der ikke er nogen tvivl om, hvad man IKKE skal have dårlig samvittighed over som fibromyalgiramt.
Husk at passe godt på jer selv💕