Hverdagslysglimt - om at tage en ”smilmaske” på...
Smertens påtagede maske.
Jeg er ikke altid mig selv i selskab med andre mennesker.
Heller ikke min familie.
Ikke på de ekstra smertelige dage.
Jeg har dage, hvor jeg ændrer ”maske”.
Fra ”smertemaske” til ”smilmaske”.
Dette på trods af uændret smertetilstand.
Jeg kan gå alene fra et rum i samvær med en ”maske” og ud i fællesrummet i samvær med en ny ”maske” - med ”smilmasken”.
Jeg sætter smilet på, selvom jeg inderst inde ønsker at skrige eller græde.
Hvem prøver jeg at være positiv overfor?
Hvem smiler jeg til - dem eller mig selv?
Jeg gemmer mig bag en maske af frygt.
Frygt for, at de ikke kan holde mig ud.
Frygt for, at jeg ikke kan holde mig selv ud.
På nogle punkter i dette ”smerteliv” er jeg kommet langt.
På andre punkter kæmper jeg stadig.
Kæmper…
Kæmper for dem.
Kæmper for mig selv.
Kæmper for og øver mig ihærdigt i at leve et liv med min sande maskes tilstedeværelse.
Kæmper for et liv, hvor hele kroppens udtryksform holder hånd i hånd. 💕
Viser du altid din sande ”maske” i samvær med andre mennesker - eller tager du til tider en maske på, som ikke afspejler din sande smertetilstand?
Rigtig god dag til jer alle. ❤
Mange omsorgsfulde hilsner fra Heidi, Fibromyalgi- & Smerteforeningen. 😊