HJÆLP TIL AT NAVIGERE I SUNDHEDS- OG SOCIALSYSTEMET
Meta er en af vores sundhedskonsulenter, og hun er uddannet sygeplejerske og har tidligere arbejdet på Reumatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Derudover har hun været ansat som rådgiver for Region Hovedstaden og har en uddannelse som kognitiv coach.
I sin rådgivning deler Meta ud af sin evidensbaserede viden om fibromyalgi og hjælper med at navigere rundt i sundhedssystemet.
Desuden kan hun også give information om medicin, eksperimentelle behandlingsmuligheder samt fysisk træning.
Alt dette bruger hun også til at rådgive om, hvordan man kan lære at acceptere et liv med kroniske smerter og fibromyalgi.
BRED VIDEN PÅ SMERTEOMRÅDET
Vores anden sundhedskonsulent er Jannie. Jannie blev uddannet som sygeplejerske i 1993 og har siden da blandt andet arbejdet målrettet med smertepatienter.
På grund af sit arbejde med smertepatienter har Jannie en stor og bred viden på smerteområdet, som hun er klar til at dele ud af til dem, der ringer til hende.
Den store viden om fibromyalgi og andre smertelidelser gør hende i stand til at rådgive om, hvordan smerter og fibromyalgi udredes.
Hun kan samtidig også svare på mere generelle spørgsmål om, hvad fibromyalgi er og hvilke kerne- og ledsagesymptomerne, der er forbundet med sygdommen.
SOCIALRÅDGIVER MED 10 ÅRS ERFARING
I rådgivningsteamet finder vi også Berit, som er socialrådgiver og har mere end 10 års erfaring i FSF med fibromyalgiramtes helt særlige udfordringer.
Berit har tidligere arbejdet hos Københavns Kommune i kontanthjælpsteamet, hvor hun arbejdede med revalidering, fleksjob og førtidspension.
Hos Fibromyalgi- & Smerteforeningen giver Berit blandt andet råd og vejledning om spørgsmål til ens sociale sag i kommunen, og hun kan hjælpe til undervejs i, hvad der desværre ofte er langstrakte forløb.
Desuden rådgiver hun om muligheder for handicaptillæg under studier, og hvordan man kan klare kortere og længere perioder på arbejdsmarkedet.
Her kan hun også komme med gode råd til, hvordan man kan få hverdagen til at hænge bedre sammen.
Kontakt det stærke rådgivningsteam i FSF
Du kan ringe til vores rådgivningsteam på telefon 33 23 55 60:
- Mandag: Kl. 10-14 & kl. 16-18
- Tirsdag: Kl. 10-14
- Onsdag: Kl. 10-14 & kl. 16-18
- Torsdag: Kl. 10-14 & kl. 16-18
- Fredag: Kl. 10-14
Du kan også skrive til os i FSF på fsf@fibromyalgi.dk. Så kontakter vi dig hurtigst muligt😊
(Bemærk venligst, at rådgivning er forbeholdt medlemmer af Fibromyalgi- & Smerteforeningen.)