”Prioriterer vi i det danske sundhedssystem altid de patienter, der har det værst?”
Sådan lyder spørgsmålet fra seniorforsker Michael Falk Hvidberg ved Videns- og Forskningscenter for Multisygdom.
For at kaste lys over spørgsmålet har han sammen med andre forskere undersøgt livskvaliteten hos mere end 55.000 patienter i Danmark. Gruppen dækker næsten 200 kroniske sygdomme, heriblandt fibromyalgi.
Patienternes livskvalitet er målt på en skala fra 0-1, hvor 0 er den værste livskvalitet, mens 1 er den optimale livskvalitet.
Danskere, som lever helt uden sygdom, har en livskvalitet på 0,92.
Men lever man med fibromyalgi, har man en livskvalitet helt nede på 0,49.
Kun patienter med systemisk sklerose er hårdere ramt med en livskvalitet på 0,43.
En markant højere livskvalitet finder man ved flere typer kræft, hjertesygdomme og allergier, hvor patienterne ligger med værdier på 0,7 - 0,8.
Evidensbaseret grundlag
Michael Falk Hvidberg uddyber: ”Vores forskning giver et solidt data- og evidensbaseret grundlag for fremtidig prioritering ved at sammenligne helbredsrelateret livskvalitet for et bredt udsnit af både sygdomme og risikofaktorer. Det giver et overblik over, hvilke faktorer og patientgrupper, der er hårdest ramt på deres helbred."
"Det er vigtig viden for både politikere, sundhedsprofessionelle og patientforeninger som jer i Fibromyalgi- & Smerteforeningen, der også er en vigtig kanal til at udbrede resultaterne fra vores forskning."
Bidrag til at øge livskvaliteten
"Målet er, at vi forhåbentlig kan bidrage til at øge livskvaliteten i fremtiden for mennesker med lav livskvalitet som fx fibromyalgi og andre patientgrupper, der trods dette står lavt på listen over prioriteringer i sundhedsvæsenet.”
”Når fibromyalgiramte har den næstlaveste livskvalitet blandt næsten 200 sygdomme, er det et eksempel på en sygdom, hvor patienterne er hårdt ramt på livskvaliteten, men alligevel ikke bliver prioriteret højt i vores sundhedsvæsen,” påpeger Michael Falk Hvidberg og fortsætter:
”Når der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, sker det ofte med tanke på de sygdomme, som er mest akutte og dødelige.” Det gælder særligt diagnoserne med status som folkesygdomme, pointerer seniorforskeren.
”Men der er stort behov for på en datadreven, evidensbaseret måde at tage faktorer som livskvalitet mere i betragtning i prioriteringen”, tilføjer han.
Afmagt i sundhedsvæsenet
”I Danmark har vi gjort det godt på mange områder, når det gælder folkesygdommene med systematiske, veldokumenterede behandlingsforløb osv. Det er også lettere at forholde sig til folkesygdommene, når der skal prioriteres."
"Til gengæld er sundhedsvæsnet mindre god til at gøre noget ved en kompleks smertesygdom som fx fibromyalgi, der ikke er dødelig. Det er formentlig et udtryk for en afmagt i sundhedsvæsenet, når komplekse sygdomme som fibromyalgi med lav livskvalitet ikke har en høj prioritet."
"Men selv om noget er svært, betyder det jo ikke, at man skal lade være med at gøre det bedre, da mennesker med fibromyalgi tydeligvis har det meget vanskeligt målt på deres livskvalitet,” understreger Michael Falk Hvidberg som tankevækkende afslutning!