Overlæge Stine Amris og sekretariatschef Judi Olsen fra FSF på Folketingets trappe før mødet med Folketingets Sundhedsudvalg.
Fibromyalgi- & Smerteforeningen har været i Folketingets Sundhedsudvalg sammen med overlæge Stine Amris fra Parker Instituttet.
Her præsenterede vi det nye og banebrydende forskningsprojekt om fibromyalgiramtes vilkår.
Forskningen blev offentliggjort tidligere i år og understreger med skræmmende tydelighed vores mangeårige pointe i FSF:
Ventetiderne på udredning og behandling er umenneskeligt langvarige!
Fibromyalgipatienter er blandt de absolut hårdest ramte smertepatienter.
Det har store konsekvenser for dem og deres familier, når de er i årelange udredningsforløb og mangler målrettet behandling samt social understøtning.
Der var stor ros fra Sundhedsudvalget til den nye forskning.
De fremhævede den evidensbaserede tilgang, som viser, hvor der er behov for forbedringer af vilkårene for mennesker med fibromyalgi.
Medlemmerne af udvalget spurgte med stor interesse ind til de mange markante pointer fra forskningen.
Der var bl.a. spørgsmål om proceduren for diagnosticering og behandling, og der var forundring over de årelange udredningstider.
I FSF siger vi tak til Sundhedsudvalget, og vi arbejder videre med at få fibromyalgi højere op på den politiske dagsorden.
Du kan læse meget om forskningsprojektet her