Førende forskere klar med verdens største forskningsprojekt om fibromyalgiramtes vilkår

Når du lever med fibromyalgi, oplever du en høj grad af ulighed i sundhedssystemet.

Uligheden kræver utrolig meget af dig som kronisk smertepatient og koster samfundet mange ressourcer, der ikke giver de fibromyalgiramte den nødvendige hjælp.

Det viser et omfattende nyt forskningsprojekt fra VIVE og Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.

Udfordringerne er mange for fibromyalgipatienter i mødet med det danske sundhedsvæsen.

Det nye forskningsprojekt sætter præcise tal på mange af disse udfordringer i en artikel om konsekvenserne af fibromyalgi, både for det enkelte menneske med fibromyalgi og for samfundet.

Tallene tegner et billede af lange udredningsforløb og utilstrækkelige behandlingsforløb, der både går ud over sundhed, familieliv, økonomi og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Forskningsprojektet bygger på data fra 9.712 fibromyalgipatienter og 5.946 partnere.

Det omfattende materiale er blevet indsamlet og analyseret af professor Jakob Kjellberg fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - og af overlæge Kirstine Amris fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.

Den nye undersøgelse af fibromyalgiramtes vilkår er det største forskningsprojekt nogensinde af denne type, og det er første gang, at et forskningsprojekt også inkluderer data fra partnere til fibromyalgipatienter.

”Det siger virkelig noget om, hvor invaliderende fibromyalgi er, når så mange ender med helt at miste evnen til at arbejde.”
HØR MERE FRA JAKOB KJELLBERG OM DEN NYE FORSKNING

”Det er helt nødvendigt med en hurtigere og koordineret indsats over hele landet, når det kommer til udredning af fibromyalgi.”
HØR MERE FRA KIRSTINE AMRIS OM DEN NYE FORSKNING 

”Det er ulighed i sundhed, spild af penge og ødelæggende for mennesker med fibromyalgi, når de ender som kastebolde i sundhedsvæsenet i 10 år.”
HØR MERE FRA FSF'S FORMAND, SØREN HARBOE, OM DEN NYE FORSKNING

"Patientgruppe er klemt i sundhedsvæsenet"
LÆS PRESSEMEDDELELSE FRA VIVE 

LÆS FORSKNINGSARTIKLEN HER