FSF har lige været i Folketingets Beskæftigelsesudvalg med blandt andre FSF's formand, Søren Harboe.

FSF har lige været i Folketingets Beskæftigelsesudvalg med blandt andre FSF's formand, Søren Harboe.

FSF I FOLKETINGETS BESKÆFTIGELSESUDVALG

Fibromyalgi- & Smerteforeningen har lige været i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Her præsenterede vi de vigtige konklusioner om fibromyalgiens konsekvenser, som fremgår af det unikke forskningsprojekt udført af VIVE sammen med Stine Amris fra Parker Instituttet.

Blot 48% med fibromyalgi er i job 5 år, før de bliver diagnosticeret, og indkomsten begynder at falde 6-8 år før diagnosen. 10 år efter diagnosen er 50% på førtidspension.

I FSF arbejder vi for tidlig opsporing af fibromyalgi og for målrettet støtte i kommunernes sociale system, så vi undgår de årelange forløb.

Det er helt afgørende for livskvaliteten hos mennesker med fibromyalgi, at de hurtigt bliver afklaret til enten fleksjob eller førtidspension.

Vi kommer med klare fakta til politikerne fra forskningsprojektet, og politikerne tager godt imod vores anbefalinger.

FSF deltog på dagens møde med sekretariatschef Judi Olsen, formand Søren Harboe, bestyrelsesmedlem Merete Hornecker og politisk konsulent Karoline Lolk.

Læs mere om forskningsprojektet her