GENNEMBRUD I FORSKNINGEN

Fibromyalgi er en fysisk smertesygdom!

Fibromyalgi er en fysisk smertesygdom med udspring i centralnervesystemet. Det viser ny, international forskning.

FSF hilser det velkomment med al forskning, der kan bidrage til at kaste mere lys over mulige årsager til udvikling af fibromyalgi, så vi kan blive klogere på sygdommen.

Der har vi gået et afgørende skridt med et nyt og omfattende internationalt forskningsprojekt, som blev offentliggjort i slutningen af juli 2026 i det anerkendte internationale tidsskrift Nature Medicine.

55.000 med fibromyalgi undersøgt
Her har et internationalt forskerhold, også med deltagelse fra Danmark, analyseret genetiske data fra omkring 55.000 fibromyalgipatienter, heriblandt næsten 5.000 fra Danmark.

Forskerne påviser 26 områder i arvemassen, som kan have indflydelse på at udvikle fibromyalgi.

En genetisk disposition til fibromyalgi er velbeskrevet, men undersøgelsen har nu udpeget en genetisk signatur, der specifikt relaterer sig til hjerne og nervesystem.

Forskerne har ikke fundet selve årsagen til sygdommen, men deres resultater placerer fibromyalgi solidt blandt øvrige fysiske sygdomme.

Vigtige opdagelser
”I FSF håber vi, at de vigtige opdagelser på sigt kan hjælpe med at klarlægge sammenhængen mellem at være genetisk disponeret for fibromyalgi og så rent faktisk udvikle sygdommen,” forklarer sekretariatschef Judi Olsen og fortsætter:

”Der er også håb for, at det kan føre til bedre og mere målrettet behandling og øget støtte til fibromyalgiramte. Blandt andet med henblik på mere viden om, hvad der måske kan forebygge fibromyalgi, og mulige fremskridt indenfor medicinsk smertebehandling.”

Fundene i det aktuelle genetiske studie ligger faktisk i forlængelse af den fremherskende grundopfattelse.

WHO's definition af fibromyalgi er som en fysisk-biologisk smertesygdom, hvor ændringer i centralnervesystemets smerteregulering medfører, at hjernen og rygmarven forstærker og vedligeholder smerteoplevelsen uden en tilsvarende perifer vævsskade.

Hjælp mod stigmatisering
”De nye fund vil forhåbentlig også hjælpe patienterne i forhold til, at de ofte møder stigmatisering og mistro og derfor ofte bliver nedprioriteret som patientgruppe i det offentlige,” understreger Judi Olsen.

Forskningen her understreger sygdommens alvor og bør føre til bedre smertebehandling og støtte til alle, der er ramt af fibromyalgi.  Og ikke som det sker i øjeblikket, hvor hjælp og behandling i sundhedsvæsenet lukkes ned eller udsættes for voldsomme besparelser.

”Senest, hvor man har trukket tæppet væk under Fibromyalgienheden på Frederiksberg Hospital som det eneste specialiserede tilbud til fibromyalgi i Danmark, og hvor patienterne blev set, mødt og hørt med udgangspunkt i deres fibromyalgi som en fysisk smertesygdom,” fastslår Judi Olsen.

Mænd med fibromyalgi
Tankevækkende fra det nye studie er også, at der ikke påvises kønsspecifikke forskelle i det genetiske grundlag. Det peger i retning af, at mænd med fibromyalgi er underdiagnosticeret på grund af manglende viden om fibromyalgi og fordomme om sygdommen, bl.a. at fibromyalgi skulle være ”en kvindesygdom”, hvilket ikke er tilfældet!

”I forhold til fundene i undersøgelsen er det vigtigt for os i FSF at understrege, at selv om der tegner sig nogle mulige genetiske komponenter i forhold til udvikling af fibromyalgi, så skal man som fibromyalgipatient ikke gå rundt og være bekymret for sine børn. Disse mulige gen-risici fører ikke automatisk til udvikling af fibromyalgi,” påpeger Judi Olsen.

DEN NYE FORSKNING I MEDIERNE

DR - fredag den 7. august

Læs artikel på dr.dk 

----------

 

P1 Morgen - fredag den 7. august

Hør interviews her 

1.15.27 inde i optagelsen: Forsker Thomas Folkmann Hansen

1.56.10 inde i optagelsen: Interview med fibromyalgiramte Lene Jørgensen

----------

 

Go' Morgen Danmark om den nye forskning - fredag den 7. august

Se dele af interviewet her

Hvis du har abonnement på TV2 Play, kan du se hele interviewet.

Søg på "Go' Morgen Danmark" fra fredag den 7. august.

Indslaget kommer kl. 8.10.

www.play.tv2.dk

----------

 

BT - fredag den 7. august

Godt nyt til 100.000 danske patienter

----------

 

Ekstra Bladet - fredag den 7. august

Kæmpeundersøgelse: Finder bevis for fibromyalgi

----------

 

Woman - fredag den 7. august

Ny forskning med opsigtsvækkende svar om fibromyalgi

----------

 

Berlingske  - torsdag den 6. august

Interview med bl.a. fibromyalgiramte Lene Jørgensen og FSF's sekretariatschef, Judi Olsen.

(Man skal have abonnement på Berlingskes web,
men artiklen kan også læses i Berlingske-avisen
torsdag den 6. august.)

Artiklen i Berlingske er også bragt i:

- Jydske Vestkysten

- Fyens Stiftstidende

- Avisen Danmark 

----------

 

Radio 4 - torsdag den 6. august

Her blev fibromyalgiramte Christina Tafdrup interviewet.

Hør interviewet her - 44.20 minutter inde i optagelsen

----------

 

Læs den nye undersøgelse i Nature Medicine

(på engelsk)

----------

 

Besøg også FSF's nye univers om fibromyalgi på:

www.fibromyalgiunivers.dk