Gavebrev

Dansk Fibromyalgi Forening kæmper for at fremme bedre vilkår for folk med fibromyalgi og for at skabe opmærksomhed omkring en sygdom, som desværre stadig er omgærdet af fordomme og uvidenhed i mange kredse. Det kan og vil, foreningen ikke acceptere, og derfor yder foreningen en maksimal indsats for at skabe større forståelse omkring denne kroniske lidelse, som giver smerter og udfordringer for rigtig mange mennesker. Det kræver tid, og ikke mindst penge at trænge igennem med budskabet om, at fibromyalgi skal tages seriøst. Og det er her, foreningen har brug for din hjælp.

Hvad er et gavebrev?
Der er mange måder at hjælpe på. En måde at gøre det på, er ved at give et gavebrev til foreningen af minimum kroner 200,00.

Du kan give en gave til foreningen direkte via vores webshop ved at gå ind her.

Du kan også hente gavebrevet i pdf-format her. Gavebrevet underskrives og indsendes eller indbetales på kontonummer 9107 0001133535. Her er det vigtigt, at man skriver gavekort på overførslen, da denne skal tælle som kvittering for såvel indbetaler som foreningen. Nemt og ligetil og så er man oveni købet med til at støtte op om en god sag.

Hvorfor give et gavebrev?                 
Foreningen skal hvert år modtage mindst 100 gavebreve af minimum kr. 200,00 pr. stk. for at opnå Ligningslovens § 8 stk. A. Gavebrevene skal endvidere være indbetalt af 100 forskellige personer. Desuden skal denne godkendelse fornys af SKAT hvert år.

En godkendelse betyder også, at hvis nogen ønsker at testamentere midler til foreningen, skal der ikke betales arveafgift til staten, hvilket medfører, at hele det testamenterede beløb på den måde kommer foreningen og medlemmerne til gode.

Gavebrevene betyder, at foreningen kan få en stor del af sin købsmoms retur, og det er stort beløb, der her er tale om. Sagt på en anden måde er gavebrevene essentielle for foreningens økonomi, og giver man et gavebrev, er man altså med til at holde hjulene i gang i foreningen.

Der er så meget vi gerne vil gøre
De penge, der kommer ind via gavebreve, går ubeskåret til aktiviteter for foreningens medlemmer rundt om i landet, så som mestrings- og pårørendekurser. Foreningen har mange andre tiltag i støbeskeen, når midlerne er skaffet. Ved at give et gavebrev til foreningen, kommer vi alle et meget vigtigt skridt videre på vejen til at kunne føre disse initiativer ud i livet og dermed skabe flere og bedre medlemstilbud.

Foreningen har lavet et gavebrev til brug for donationer til foreningen.
Gavebrevet udfyldes, underskrives og sendes til sekretariatet sammen med det beløb, som man ønsker at donere, hvorefter foreningen sender en kvittering på at have modtaget donationen.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 3323 5560.

Nyhedsbrev