FSF-formand: Sundhedssystemet har spillet fallit

Funktionelle lidelser er en skraldespand
"Funktionelle lidelser er blevet en skraldespand for lidelser, som man ikke kender årsagen til," advarer FSF-formand Søren Harboe. Han understreger, at "sundhedssystemet har spillet fallit og ikke ved, hvordan man skal håndtere fibromyalgiramte, der kæmper med kroniske muskel- og ledsmerter, som ikke kan ses på et scanningsbillede eller måles i en blodprøve."

Mød det unikke menneske
FSF finder det stærkt bekymrende, hvis funktionelle lidelser kommer til at stå alene som løsningsmodel til behandling af fibromyalgi. Kategorien funktionelle lidelser indebærer således en etisk problemstilling, fordi man ikke længere møder det unikke menneske der, hvor det er. Derfor anbefaler vi følgende:

- Der skal fokuseres på uddannelse af praktiserende læger og på deres viden om smertebehandling. Hurtig afklaring og hurtig behandling er afgørende.

- Der skal prioriteres yderligere på tværfaglige smertecentre med de nødvendige tværfaglige specialer og øget kapacitet.

- Der skal være større håndhævelse af det etablerede diagnosesystem, så behandling baseres på evidens frem for tro. Hermed får alle patienter adgang til den samme behandling.

Læs indlæg fra FSF-formand Søren Harboe og advokat Svend Aage Helsinghoff om funktionelle lidelser 

Læs artikel fra Information om FSF's modstand mod funktionelle lidelser

Nyhedsbrev