Fibromyalgiramte Siff Pors retter en appel om bedre forståelse for fibromyalgiramtes særlige behov i den offentlige transport.

Fibromyalgiramte Siff Pors retter en appel om bedre forståelse for fibromyalgiramtes særlige behov i den offentlige transport.

Afhængig af offentlig transport
”Jeg kan desværre ikke cykle mere, fordi jeg er enormt vaklende på benene. Derfor er jeg afhængig af offentlig transport. I Metroen i København satte jeg en dag kurs mod et tomt sæde på vej hjem fra arbejde. En anden passager havde udset sig samme sæde, men jeg nåede først frem, og jeg havde slet ikke lagt mærke til passageren bag mig. Derefter gik hun helt i selvsving, og jeg fik noget af et møgfald over, hvordan jeg kunne være bekendt at ”hugge pladsen” fra hende.”

En god oplevelse med DSB
”Jeg har dog også haft en god oplevelse med DSB på en af de dage, hvor alt ellers gik galt med forsinkelser og propfyldte tog. Men én af kontrollørerne gav mig lov til at sidde i sin arbejdskupé! Det var virkelig sødt, og det reddede mig! For jeg kan ikke holde ud at stå op hele vejen fra mit arbejde i København til min bopæl i Helsingør.”

Førsteret til udvalgte pladser
”I Frankrig kan man som handicappet få et kort, der giver en ret til at sidde på udvalgte pladser, hvis de er optaget af andre, som ikke har skånebehov. Jeg vil virkelig opfordre til, at vi får et lignende system i Danmark. Det kunne fx gøres via mimrekortet, som kunne give en særlig forrang til siddepladser.”

Behov for oplysning
”Der er også behov for en kampagne med oplysning, gerne med humor, målrettet unge mennesker via sociale medier, så de forstår, at der er mennesker med et reelt behov for at kunne sidde ned i den offentlige transport. Man må hjælpe os, der er lidt vakkelvorne.”

HØR FLERE HISTORIER FRA FIBROMYALGIRAMTE OM STIGMATISERING

RETUR TIL FORSIDEN AF TEMA OM STIGMATISERING
---------------------------------------
Vil du være medlem af FSF?
Som medlem af Fibromyalgi- & Smerteforeningen får du adgang til en bred vifte af fordele for kun 299 kr. om året:
- Gratis socialrådgivning
- Rådgivning fra andre fibromyalgiramte
- Netværksgrupper over hele Danmark
- Rådgivning om sygdommen - og hvordan du lever bedst muligt med fibromyalgien
- Medlemsrabat på kurser
- Medlemsblad fire gange om året
DU KAN MELDE DIG IND HER 

 

Nyhedsbrev