Formand Søren Harboe, Fibromyalgi- & Smerteforeningen: "Vi må aldrig nogensinde acceptere fordømmelsen af fibromyalgiramte!"
Rystende vidnesbyrd
”I vores tema om stigmatisering af smerteramte kan vi høre det ene rystende vidnesbyrd efter det andet fra hverdagen med fibromyalgi. Faktisk kunne der have været en historie mere, men den sidste fibromyalgiramte kunne ikke klare at se sin historie på skrift og valgte derfor alligevel ikke at stå frem med sin fortælling.”
Smerteligt ramt på følelserne
”Det er nærmest helt uvirkeligt, at fordømmelsen fra omgivelserne kan være så stærk, at man bliver så smerteligt ramt på sine følelser, at man ikke kan magte at se sine egne ord.”
Smerter skal tages alvorligt
”I Dansk Fibromyalgi-Forening kæmper vi hver eneste dag imod mistænkeliggørelsen af mennesker med fibromyalgi. Det gør vi i armlægningen med sundhedsvæsenet, politikerne og det sociale system, så de aldrig er i tvivl om, at fibromyalgiramtes liv med smerter skal tages alvorligt.”
Ekstra vægt bag ord og handlinger
”Med resultaterne fra undersøgelsen om stigmatisering kan vi lægge ekstra vægt bag vores ord og handlinger, når vi kæmper for at udrydde den helt forfejlede tænkning om fibromyalgi og smertesygdomme, som fortsat er til stor skade for de smerteramte.”
Fordømmelsens grimme ansigt
”Det er helt afgørende, at vi hele tiden fortæller vidt og bredt om, hvad sygdommen fibromyalgi går ud på. I den indsats er vores lokale frivillige ildsjæle i netværksgrupperne også uvurderlige frontkæmpere, når fordømmelsen viser sit grimme ansigt.”
Vores hjerteblod
”Det er simpelthen hjerteblod for os i Dansk Fibromyalgi-Forening at kæmpe for mere viden og mere forståelse. Vi må aldrig nogensinde acceptere fordømmelsen i alle dens hæslige afskygninger!”
HØR FIBROMYALGIRAMTES HISTORIER OM STIGMATISERING
RETUR TIL FORSIDEN AF TEMA OM STIGMATISERING
---------------------------------------
Vil du være medlem af FSF?
Som medlem af Fibromyalgi- & Smerteforeningen får du adgang til en bred vifte af fordele for kun 299 kr. om året:
- Gratis socialrådgivning
- Rådgivning fra andre fibromyalgiramte
- Netværksgrupper over hele Danmark
- Rådgivning om sygdommen - og hvordan du lever bedst muligt med fibromyalgien
- Medlemsrabat på kurser
- Medlemsblad fire gange om året
DU KAN MELDE DIG IND HER