Fysisk træning

Fysisk træning er af afgørende betydning for kroniske smertepatienter, herunder også fibromyalgiramte. Træningen skal naturligvis afpasses til den enkeltes tilstand og formåen, men den er et must, hvis der skal opnås en rimelig livskvalitet og forhindre en forværring af smertetilstanden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle træner fysisk mindst 30 min. om dagen. Dette kan for mange fibromyalgiramte være meget vanskeligt, og det kan tage lang tid at nå frem til at kunne være fysisk aktiv i 30 minutter. I den forbindelse må man sige, at 6 X 5 minutter i løbet af dagen er bedre end ingenting, og hvis man gradvist træner sig op til at kunne klare 3 X 10 min., 2X15 min. og til sidst 30 min. så er det fint, men det kan for nogle være en meget langvarig proces.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan træne smerterne væk, eller træne sig tilbage til et ”normalt” funktionsniveau.

 

Dette er ikke muligt, men gennem regelmæssig motion og særlig tilrettelagt fysisk træning, vil man kunne opnå en vis lindring af smerterne og ikke mindst en følelse af at have en højere grad af kontrol over disse. Ved fysisk træning udløses der forskellige smertehæmmende stoffer i centralnervesystemet, og stærke muskler kan langt bedre aflaste ved f.eks. ryg- og lændesmerter, og således være med til at dæmpe disse.

Det kan være vanskeligt at komme i gang med træningen, og den skal skride meget gradvist frem, så der ikke sker en uhensigtsmæssig forværring af tilstanden. Det er også vigtigt at vælge en motionsform, man kan lide, og som man måske tidligere har haft gode erfaringer med. Det er vigtigt, at det opleves rart og positivt at bruge kroppen, så det ikke bliver endnu et nederlag, og det er ikke nemt, hvis man ikke bryder sig om den valgte form for motion og hele tiden tænker på, hvornår det er færdigt.

Det er ikke muligt at give en grundig gennemgang af de mange forskellige muligheder her, men der henvises til foreningens temanummer om fibromyalgi og fysisk træning. Der er erfaring for, at nogle af de nedenstående motionsformer kan have en gavnlig effekt på både smerter og det øvrige velbefindende hos mange fibromyalgiramte:

• En længere eller flere kortere daglige gåture samt evt. stavgang 
• Varmtvandstræning og/ eller svømning 
• Cykling 
• Speciel tilrettelagt gymnastik 
• Hensyntagende styrketræning 
• Dans      

 

Endelig er der også megen fysisk aktivitet i hverdagen, som man måske ikke tænker over, eller som man måske kan ”dyrke” mere bevidst. Støvsugning og anden rengøring, cykling, eller gang til og fra forskellige aktiviteter, havearbejde mv. er gode måder at røre sig på, hvis man kan holde til det. Det er dog af største vigtighed, at arbejdet udføres i roligt tempo og ikke af længere varighed, således at smerterne ikke forøges. Det gamle råd med at stå af bussen et tidligere stoppested og gå resten af vejen er også en god måde at røre sig på i løbet af dagen.

Sammenfattende må man sige, at der er meget stor forskel på, hvad fibromyalgiramte kan klare i forhold til fysisk træning, og hvad den enkelte vil kunne træne sig frem til. Det er meget vigtigt at træne, men samtidig er det også vigtigt at tage hensyn til den enkeltes aktuelle situation, begrænsninger og styrker. Det er ligeledes meget vigtigt at være bevidst om, at der er stor forskel på, hvad fibromyalgiramte kan klare set over tid. I perioder vil man kunne træne mere end i andre perioder, hvor man hurtigere bliver træt, og hvor smerterne og trætheden dominerer mere. I dårlige perioder må man geare lidt ned og ikke udfordre sig selv i samme omfang, mens man på andre tidspunkter vil kunne træne mere, fordi man har det bedre. Denne rytme mellem gode og dårlige periode er karakteristisk for fibromyalgiramte, og påvirker hele deres tilværelse også forholdet til fysisk træning og anden aktivitet.