Blodtryksmåling kan for mange fibromyalgipatienter aktivere smertesystemet og smerterne fra fibromyalgien.

Blodtryksmåling kan for mange fibromyalgipatienter aktivere smertesystemet og smerterne fra fibromyalgien.

Hensyntagen til patienter med fibromyalgi ved måling af blodtryk

Blodtryksmåling kan for mange fibromyalgipatienter aktivere smertesystemet og smerterne fra fibromyalgien.

Derfor har vi udfærdiget denne skrivelse, som man kan tage med til sin læge, så man kan tage dialogen om, hvordan man kan få målt sit blodtryk under størst mulig hensyntagen, hvis man rammes af smerter.

Smerter ved tryk
Et kernesymptom ved fibromyalgi er smerter ved tryk. Derfor oplever mange fibromyalgipatienter, at blodtryksmålinger, særligt de automatiserede af slagsen, forårsager store smerter.

Smerterne kan også vare ved efter undersøgelsen, fordi smertesystemet er blevet aktiveret.

Har fibromyalgipatienten i forvejen mange smerter, kan de ekstra smerter, som en blodtryksmåling medfører, føles helt uudholdelige, og bare tanken om at skulle igennem en smertefuld måling kan få blodtrykket til at stige.

Vigtigt at lytte
Derfor er det vigtigt, at lægerne lytter til de patienter, der klager over smerter i forbindelse med blodtrykstagning, og at lægerne overvejer alternativer til den automatiserede måling af blodtryk.

Mange fibromyalgipatienter oplever, at manuelle apparater til måling af blodtryk giver en mindre smertepåvirkning, og at de derfor er at foretrække.

Bredere blodtryksmanchetter er også at foretrække under hensyntagen til, at man selvfølgelig skal opnå en korrekt måling.

HER KAN DU PRINTE SKRIVELSEN - SÅ DU KAN TAGE DEN MED TIL LÆGEN