”Man er ikke i tvivl om det, når man har fibromyalgi. For man kan bare ikke det samme, som man kunne engang!”
Her taler 61-årige Arne Jensen af egen bitter erfaring. Arne startede som selvstændig tømrermester i 1985 og har levet et liv med fuld fart over feltet på jobbet, i fritiden og på hjemmefronten. Men i 2005 begyndte noget at ændre sig for Arne, som blev nødt til at sige til konen, at han på grund af stærke smerter ikke længere kunne køre i det samme høje tempo. Konsekvensen blev en tur til lægen, og siden fulgte flere lægebesøg og utallige undersøgelser over en årrække uden nogen forklaringer på Arnes smerter.
I 2010 foreslog Arnes kommune en scanning, som blandt andet viste brud på flere lændehvirvler og tre diskusprolapser. Den besked fik Arne til at tænke tilbage til 1980, hvor han var i militæret og var ude for en voldsom faldulykke, som gik særligt hårdt ud over lænden. Hvor hårdt blev dog ikke konstateret dengang, så Arne havde levet i 30 år med ubehandlede brud.
”Jeg har simpelthen stresset kroppen for meget og for længe ved at tilsidesætte de smertesignaler, som kroppen sendte til mig. Det har været stærkt medvirkende til, at jeg endte med at udvikle fibromyalgi, men det var først i 2012, at jeg endeligt fik stillet diagnosen”.
Den økonomiske knivsæg
Sideløbende med sit drastisk forværrede helbred skulle Arne også balancere på en økonomisk knivsæg, hvor han enten var på sygedagpenge eller var tvunget til at arbejde i sit tømrerfirma for at genoptjene retten til sygedagpenge. Grænsen blev nået for Arne i 2015.
”Dér sagde jeg både til min kone og til kommunen, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen og søge om førtidspension, for jeg kunne ikke mere. Det førte så til et rehabiliteringsforløb, hvor det igen skulle afklares, om jeg kunne arbejde. Men konklusionen blev den samme, nemlig at min krop havde sagt stop. Herefter havnede jeg i et nyt ingenmandsland i et halvt år, mens jeg ventede på det afsluttende møde i rehabiliteringsteamet, som tilkendte mig førtidspension i marts 2016.”
Livet med fibromyalgien som fast følgesvend i hverdagen har også været en omvæltning for omgivelserne.
”Som fibromyalgiramt oversanser vi jo smerter, og blandt vores bekendte har det været svært for mange at forstå, at bare et kram eller et håndtryk kan gøre voldsomt ondt på mig. Men med tiden har flere og flere vænnet sig til at tage de nødvendige hensyn til mig.”
I den daglige kamp for at holde smerterne i ave har medicin også været hjælpsom for Arne – men ikke uden bivirkninger. Derfor tog Arne den beslutning i år i samråd med sin læge, at han ville skære ned på sit forbrug af smertestillende medicin. Målrettet vejrtrækning blev vejen til at nå det mål.
”Når jeg havner i pressede og stressede situationer, har jeg lært mig selv at gå ind i en dyb og rolig vejrtrækning, som har vist sig at reducere mine smerter i en sådan grad, at jeg har halveret mit forbrug af morfin.”
Vandets vægtløse tilstand
Samværet med andre fibromyalgiramte er også en stærk støtte for Arne, der er medlem af netværksgruppen i Frederikssund. Her mødes de i de dejlige lokaler i det lokale frivillighus, som også benyttes af andre patientforeninger.
”Vi bruger vores møder i netværksgruppen til at udveksle erfaringer om, hvordan vi kommer bedst muligt gennem hverdagen med fibromyalgi, så vi kan leve et fornuftigt liv. Men vi snakker også om meget andet end sygdommen på vores møder, hvilket er meget vigtigt, fordi netværksgrupperne skal også være et frirum væk fra fibromyalgien. I vores lokale gruppe i Frederikssund går vi også til varmtvandssvømning, hvor vandets vægtløse tilstand både hjælper på smerterne og giver velværet ved samværet med andre mennesker.”
Arne er i øvrigt kendt som gruppens bedste vandpjasker under varmtvandssvømningen, lyder meldingen fra de andre i gruppen!
Find kontaktinfo på netværksgruppen i Frederikssund samt FSF’s andre grupper og kontaktpersoner over hele Danmark