Mænd med fibromyalgi

Der er som udgangspunkt ikke forskel på den måde, fibromyalgi ytrer sig hos mænd og kvinder, idet symptomer og behandling er de samme for begge køn. Forskningen har dog i de senere år vist, at der er markante forskelle på de biologiske smertemekanismer kønnene imellem. 

Mænd ser ud til at være underdiagnosticerede  
I mange år gik man ud fra, at kun ca. 10 % af alle med fibromyalgi var mænd, men de senere års forskning peger på, at det snarere drejer sig om mellem 10 – 25 %.   

Meget tyder på, at mænd generelt er underdiagnosticerede i forhold til sygdommen, bl.a. fordi læger ofte ikke lige så tit tænker på fibromyalgi som en mulighed, når de møder mænd med kroniske smerter i almenpraksis.  

Mænd er derfor ofte længere tid om at få stillet diagnosen, og de må ofte igennem flere forløb med undersøgelser, inden deres situation afklares. Det er et problem, fordi det i sig selv er meget belastende at være uafklaret. 

Mænd isolerer sig ofte mere  
Mænd og kvinder vælger også ofte forskellige strategier, når de rammes af sygdom, herunder kroniske smerter. Kvinder finder det ofte helt naturligt at opsøge andre ligestillede for at dele fælles erfaringer.  

Mænd er derimod mere tilbøjelig til at isolere sig i forhold til deres sygdom og kan derfor af forskellige årsager risikere at føle sig som, ”Palle alene i verden”. 

Det kan føles som et nederlag ikke at kunne ”klare” smerterne selv – at skulle søge hjælp hos andre og vise sårbarhed. Mænd sidder derfor ofte meget alene med problemerne, selv om de naturligvis også forsøger at skaffe sig viden bl.a. via Internettet. Der er ingen tvivl om, at man kan finde meget viden via nettet eller ved at læse bøger eller artikler. 

Det kan dog være meget konstruktivt at tale med andre, som selv har problemerne inde på livet. Høre hvad de tænker om situationen, og hvordan de forsøger at løse de problemer, der opstår. Stille spørgsmål og genkende problemer, som man selv sidder med.

At tale med andre om det, behøver ikke at have karakter af navlepilleri eller kaffeslabberas, og man er på ingen måde nødt til at udlevere mere af sig selv, end man vil.  

Fibromyalgi, selvværd og den maskuline identitet 
På trods af nutidens mere nuancerede kønsroller er mange mænd stadig familiens forsørger, og oplever det som en væsentlig del af deres identitet som mand. Hvis dette ikke længere er muligt, påvirker det i høj grad selvopfattelsen. 

Vi lever i et samfund, hvor identiteten ofte er tæt knyttet til ens arbejde. Vi spørger andre mennesker: ”Hvad laver du?”og ikke ”Hvem er du?” Vi definerer altså i høj grad os selv og andre via arbejdet, og når ens arbejdssituation midlertidigt eller permanent forandres eller forsvinder, kan det ikke undgå at påvirke et menneskes selvværd.  

Det kan opleves som en krise med en markant følelse af sorg og tab, hvor spørgsmål opstår som: ”Hvem er jeg så, når jeg ikke længere…?”, eller ”Vil jeg nogensinde blive mig selv igen, hvis jeg ikke kan arbejde?”. Det er tunge spørgsmål at kæmpe med alene. 

For mænd kan der yderligere melde sig tanker som: ”Er jeg ikke længere en ”rigtig” mand, når jeg har fået en ”kvindesygdom” og ikke kan arbejde på normale vilkår?” Mange kender måske ikke andre mænd med sygdommen, som man kan sammenligne sig med og spejle sig i. 

Kroniske smerter påvirker alle dele af tilværelsen. Når man er træt og har smerter, og tilværelsen i det hele taget er under pres, så har man ikke det samme overskud. Dette kan, sammenholdt med de andre problemer, yderligere være med til at mindske selvværdet og måske påvirke kønsidentiteten negativt.  

For langt de flestes vedkommende er der tale om midlertidige problemer, idet livet som regel falder til ro i en ny rytme, når situationen afklares, og man får bearbejdet den krise, man er i. 

Familielivet  
I forhold til familielivet kan der også opstå problemer, når man som mand får fibromyalgi. Måske har man tidligere stået for en stor del af det praktiske arbejde f.eks. i haven, reparationer og vedligeholdelse. Dette vil man ikke længere være i stand til i samme omfang som tidligere. Man kan heller ikke længere deltage i f.eks. en rask fodboldkamp med børnene eller køre om kap på en ny cykel.  

Det kan føles som et stort tab ikke mindst i relation til børnene, men også her er det vigtigt, at man finder nye veje og andre måder at være sammen på. Man kanmåske i stedet f.eks. tage en tur i svømmehallen eller på en fisketur i godt vejr.  

Mentalt kan det også være en barriere, at man f.eks. ikke længere kan bære de tunge indkøbsposer, hente brænde mm., og må lade ægtefællen/kæresten tage det tunge læs her. Der er mange problemer, men også mange forskellige løsningsmodeller, når man skal ”generobre” sit liv på trods af kroniske smerter.  

Arbejdsmarkedet 
Som kronisk smertepatient vil der ofte opstå problemer med at bevare beskæftigelsen på det ordinære arbejdsmarked, og mange bliver visiteret til fleksjob, mens andre ikke længere kan arbejde og må søge om førtidspension.  

Det rummelige arbejdsmarked 
Hvor det lykkes for fibromyalgiramte at finde passende beskæftigelse på det rummelige arbejdsmarked, opleves det som en stor tilfredsstillelse.  

Fleksjob 
Imidlertid er der desværre ikke det fornødne antal fleksjob, og mange venter længe, efter at være blevet visiteret til det. 

Job med løntilskud 
Personer, som er så mærkede af sygdommen, at de ikke kan klare et fleksjob, finder i visse tilfælde god livsmening i at have et job med særligt løntilskud (skånejob), når de er tilkendt førtidspension. Derved opnår man ikke en større økonomisk fordel, men man bevarer en kontakt til arbejdsmarkedet, kolleger og samfundet i det hele taget, hvilket bidrager til øget livskvalitet for den enkelte.