Diagnosticering

Hvis man har kroniske smerter og mistanke om, at man har diagnosen fibromyalgi skal man henvende sig til sin egen praktiserende læge.

Lægen skal hjælpe med at adskille, om der er tale om kroniske smerter (smerter i mindst 3 måneder) og om det er en regional eller generaliseret smertetilstand. Altså stammer alle smerter fra ét bestemt område, fx smerter i lænden eller er smerten mere diffus (det er sværere at bestemme, hvor smerten stammer fra).

Ved fibromyalgi taler man om at smerterne skal komme fra mindst 3 af kroppens 4 kvadranter. Det betyder ikke at smerter er lige stærke alle steder, man kan fx godt have mest ondt i nakke og skuldre og så i mindre omfang fx have smerter i benene.

Patienter med generaliserede smerter er også kendetegnet ved at rapportere højere smerteniveau, har færre smertefri perioder, og ofte er smerterne ledsaget af søvnforstyrrelser, kognitive problemer, organrelaterede klager, samt en betydelig smerterelateret nedsættelse af funktionsevnen, der påvirker den dagligdags livsførelse. 

Ved fibromyalgi undersøger man som regel også 18 trykømme punkter (tender points) og nogle kontrolpunkter ved at påføre et tryk på 4 kilo. Diagnosen fibromyalgi stilles, hvis patienten reagerer med smerte og muskelreaktion på mindst 11 af de 18 punkter. Internationalt er man dog flere steder på vej væk fra tender point testen og i stedet ser man på det samlede symptombillede.

Generaliserede smerter eller generaliserede smertetilstande er en overordnet betegnelse, hvoraf patienter med fibromyalgi udgør den bedst karakteriserede undergruppe.

Udelukkelse af om smerterne helt eller delvist kan skyldes andre sygdomme
Ifølge www.sundhed.dk skal den praktiserende læge ved mistanke om generaliserede smerter, herunder fibromyalgi, udelukke andre årsager til symptomerne med følgende blodprøver: 

”Natrium, kalium, albumin, creatinin, CRP, leucocytter, HB, thrombocytter, diff.tælling, IgM-reumafaktor, myoglobin, ALAT, basisk fosfatase, kreatinkinase, TSH, urat, ANA, calcium, D-vitamin, cobalamin, anti-CCP, IgG,+ IgA,+ IgM eller SR, samt urinstix for hemoglobin, glukose, protein, methylketon.” 
Når blodprøverne er afklaret skal lægen henvise videre til en speciallæge i reumatologi med henblik på undersøgelse, diagnose, behandling og rådgivning.
Hvis lægen på grund af svaret på blodprøverne eller af anden årsag, vurderer, at smerterne helt eller delvist skyldes noget andet, fx stofskifteproblemer, en gigtlidelse, smerter efter en nerveskade eller måske en depression, skal man naturligvis udredes for det. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at mange med fibromyalgi har flere diagnoser på samme tid. Altså udelukker fx en depression ikke fibromyalgi og det er vigtigt, at behandle begge dele.

Udredning hos en speciallæge
Tidligere blev mange, hvor der var mistanke om fibromyalgi udredt på et hospital, i dag sker det dog næsten udelukkende hos en speciallæge i reumatologi eller børnereumatologi.
I forbindelse med udredning og diagnose kan der ske henvisning til opfølgende tilbud, og reumatologen eller børnereumatologen kan yde rådgivning om at leve med diagnosen.
Dansk Fibromyalgi-Forening vil gerne høre om gode og dårlige oplevelser med reumatologer og børnereumatologer, så vi har mulighed for at danne os et overblik over området.

Internationalt
Internationalt diskuteres det, hvor pålidelig tender point testen er og blandt andet amerikanerne bruger i stedet et diagnose redskab fra 2010, hvor man skal opfylde følgende 3 elementer:

  1. Patienten har i den sidste uge oplevet udbredte smerter og har andre symptomer. Udbredelsen, målt i WPI (se nedenfor) skal være på 7 eller over og de andre symptomer, målt i SS (se nedenfor) på 5 eller over eller alternativt skal WPI være på 3-6 og SS på 9 eller over for at man får diagnosen fibromyalgi.
  2. Patienten har oplevet symptomerne på et tilsvarende niveau i de sidste 3 måneder.
  3. Der er ikke andre tilstande der kunne forklare smerten.

WPI: I forhold til i hvor stor del af kroppen smerterne har været, bruges ”Widespread Pain Index”, hvor man kan få mellem 0 og 19 point, efter hvor man har haft smerter. Man får 1 point for hvert sted, man har haft smerter og der bliver spurgt til følgende steder i hhv. venstre og højre side: skulder, overarm, underarm, hofte/balle, overlår, læg og kæbe. Derudover spørges til brystkasse, mave, øvre og nedre del af ryggen samt i nakken.

SS: I forhold til symptomer spørges der ind ud fra en ”Symptom Severity Scala Score”. Der ses på 4 symptomgrupper og de får point som følger, 0=ingen problemer, 1=lidt, evt. kun en gang i mellem, 2=moderat, ofte og i et betydeligt omfang og 3=alvorligt, konstant og noget der påvirker i et stort omfang. Alt i alt kan man få mellem 0 og 12 point. De 4 symptomgrupper man ser på er:

  • Udtrætning       
  • Om man vågner udhvilet om morgenen
  • Kognitive symptomer (fx hukommelse og evnen til at kunne fokusere)
  • Somatiske symptomer (fx muskel smerte, mave/tarm problemer, træthed, hovedpine, svimmelhed, depression, synsforstyrrelser, tørre øjne eller tørhed i munden)

2010 Fibromyalgia Diagnostic Criteria
Læs diagnose kriteriet fra 2010 her

2010 Preliminary Diagnostic Criteria for Fibromyalgia
Læs mere om diagnose kriteriet fra 2010 her

Canadian Fibromyalgia Guidelines
Læs de canadiske guidelines fra 2012 her

Links til viden om diagnosticering
Find forskellige links til mere viden om diagnosticering her

 

Nyhedsbrev