Det kan være vanskeligt at være pårørende til en kronisk smertepatient. Der findes ingen opskrift på, hvordan man er en god pårørende.
Som pårørende kan det være svært at forstå den smerteramtes situation, fordi smerten er et usynligt handicap. Det er vanskeligt at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have kroniske smerter, idet man kun kan sammenligne med egne erfaringer med akut smerte, og det er to helt forskellige situationer.
Gode råd
Det er en udfordring for familie og andre pårørende, når et menneske får fibromyalgi, men det er absolut muligt at skabe et godt familieliv med gode sociale relationer til omverdenen. Der er tale om en proces, som ofte kan tage tid, og det kan være nødvendigt at søge råd og vejledning undervejs for ikke at komme til at sidde fast i problemstillinger, som forekommer uoverskuelige og uløselige.
FSF har en pjece med gode råd til pårørende, og vi skriver løbende om pårørende i medlemsmagasinet 'fibromyalgi'.
Læs vores pjece om at være pårørende til fibromyalgiramte
Læs artikel om, hvordan man som pårørende bliver presset ind i en ny rolle
Mestringskursus og cafémøder
Det kan være svært at have fibromyalgi - både for den ramte og for de pårørende. Mange ting i hverdagen bliver anderledes og til tider svære at håndtere. Med udgangspunkt i de udfordringer og problemer der opstår i hverdagen, vil foreningen gennem dialog med de fibromyalgiramte og pårørende, give deltagerne redskaber og øgede handlemuligheder fremover. I FSF udbyder vi kurset "Hvordan kan du mestre fibromyalgi?", som både henvender sig til fibromyalgiramte og deres pårørende. Ydermere afholder vi gratis cafémøder over hele Danmark, hvor pårørende til fibromyalgiramte også er meget velkomne.
Du kan læse mere om FSF's mestringskursus samt cafémøderne på www.fibromyalgi.dk/kalender.
Læs flere artikler om livet som pårørende til fibromyalgiramte
Læs mere om pårørende under pres og om behovet for en national handlingsplan hos Danske Patienter
Fibromyalgi- & Smerteforeningen er medlem af paraplyorganisationen Danske Patienter, som er paraplyorganisation for 83 foreninger for patienter og pårørende med næsten 900.000 medlemmer.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om at være pårørende til fibromyalgiramte, så kan du kontakte Fibromyalgi- & Smerteforeningen på tlf. 33 23 55 60.
---------------------------------------
Vil du være medlem af FSF?
Som medlem af Fibromyalgi- & Smerteforeningen får du adgang til en bred vifte af fordele for kun 299 kr. om året:
- Gratis socialrådgivning
- Rådgivning fra andre fibromyalgiramte
- Netværksgrupper over hele Danmark
- Rådgivning om sygdommen - og hvordan du lever bedst muligt med den forbistrede fibromyalgi
- Medlemsrabat på kurser
- Medlemsblad fire gange om året
DU KAN MELDE DIG IND HER