Mavesmerter, uregelmæssig fordøjelse og luft i maven er velkendte symptomer blandt fibromyalgiramte. Forandringer i centralnervesystemet kan føre til irritabel tyktarm.
Mange oplever at ophobe så store mængder løft i maven i løbet af dagen, at de om aftenen ikke længere kan være i bukser eller nederdel. Problemet er stort i hverdagen, men også i forbindelse med fest og middage, hvor man skal sidde længe til bords.
Hvad kan du gøre
Der er heldigvis meget, som du kan gøre ved dette symptom. Motion holder tarmen i form, stimulerer fordøjelsen og hindrer ophobning af luft.
Tænk også på at spise sundt, grønt og groft. At spise seks gange om dagen i stedet for tre gavner fordøjelsen.
Drik gerne rigeligt i løbet af dagen, og vær opmærksom på, at krydret mad kan forværre problemet. Måske generer bestemte krydderier, kaffe, rødvin eller andre fødeemner i særlig grad din mave. Læg mærke til sammenhænge, og noter hvad du senest har indtaget, når problemet er værst. Så vil du lettere få øje på et eventuelt mønster.
Kontakt lægen, hvis problemet tager om sig, eller hvis du bløder fra tarmen. Det kan være tegn på alvorlig sygdom
Kostfiber kan afhjælpe en irritabel tyktarm
Læs om godt råd i forhold til kost her
Links til viden om irritabel tyktarm
Find forskellige links til mere viden om irritabel tyktarm her
Copyright: Fibromyalgi- & Smerteforeningen..