Koncentration og hukommelse

undefined

Problemet med at huske eller koncentrere sig påvirker dagligdagen for flertallet af fibromyalgiramte. Du kan opleve det som problemer med at koncentrere dig og holde fokus.

Du har måske sværere ved at holde flere bolde i luften på samme tid, eller det kniber med at huske aftaler eller fødselsdage.

Dette problem er som regel værre i perioder med stress. Problemer med at overskue og huske giver i sig selv stress, og du kan nemt havne i en ond cirkel.

Årsagen til disse problemer er først og fremmest forandringer i centralnervesystemet. Men problemer med at samle sig og holde overblik kan hænge sammen med de kroniske smerter. Det er vigtigt at tage fat i disse problemer, så de ikke dominerer hverdagen.

Hvad kan du gøre?:

Motion for hjernen

Ligesom du kan holde kroppen i form, kan du holde koncentrationsevne og hukommelse ved lige:

-       Læs bøger – også selvom det er sværere end før

-       Løs soduko eller kryds og tværs

-       Øv dig i at huske telefonnumre og fødselsdage

Planlæg hverdagen

Glemsomhed og mangel på overblik er stærkt generende, men forsøg alligevel at tage det roligt. Hvis du lader dig stresse, bliver det ofte værre. Tænk i stedet i planlægning.

Jo mere du skemalægger hverdagen, jo mere skal der til, før du mister overblikket. Vigtigst er en god kalender, som eventuelle familiemedlemmer også har plads i. Her kan du løbende opdatere og tjekke aftaler.

-       Skriv dine aftaler i en kalender

-       Hold planlægningsmøder med familie og måske kolleger

-       Brug huskesedler og placer dem iøjnefaldende steder

Fibromyalgi og koncentrations- og hukommelsesbesvær
Læs en artikel om bl.a. hukommelse og gode råd her

Hukommelse: Opfattelse og funktion hos FM-ramte
Her finder du en dansk oversættelse af en forskningsartikel

Links til viden om koncentration og hukommelse
Find forskellige links til mere viden om koncentration og hukommelse her

Copyright: Fibromyalgi- & Smerteforeningen.